Thunderbolt (Opdateret)

Jeg havde længe syntes den aldrende OWC Mercury Elite Pro Quad RIAD boks var en smule langsom. USB3 og mekaniske harddiske er bare no-go i 2025. Jeg havde prøvet at sælge boksen på dba for et stykke tid siden. Men der var ingen der bed på.
Jeg prøvede så igen, og fik dens solgt (billigt) på under en ½ time…

Jeg havde længe haft lyst til at prøve noget Thunderbolt med SSD´s – udelukkende for hastighedens skyld. Og den gamle virkede også en smule klodset 🙂

Jeg kastede min kærlighed på en OWC Thunderbay 4 Mini... Men, prisen…. Det endte med jeg købte den direkte hos OWC. Selvom der kom moms og told på sparede jeg alligevel en lille tusse.

Den stod så og ventede et par måneder her hjemme – jeg ventede på et godt tilbud på SSD´er. Det kom så aldrig. Min plan var 4x4TB som i den gamle. Men jeg syntes alligevel 9K var lige i overkanten. Den bliver kun brugt til foto – jeg kører mit LightRoom fra den. Jeg havde faktisk kun brugt 1TB på den gamle, så jeg besluttede mig for at sigte lidt lavere. Det endte med 4x2TB til ca 4K.

Da jeg endelig fik nosset mig sammen til at købe dem, blev leveringen selvfølgelig forsinket, men de landede her hjemme i fredags. Efter en lang arbejdsweekend skulle fridagen i dag bruges på at sætte det nye legetøj op.

Det tog ikke lang tid at få sat diskene i. Det var faktisk mere besværligt at få dem ud af indpakningen.

Godt tilfreds med mig selv gik jeg op på konteret for lige at tilslutte kassen og sætte RAID 5 op, og indlæse en sikkerhedskopi. Det var så her filmen knækkede. Der er Thunderbolt 2 på kassen og Thunderbolt 5 på min Mac Studio. Og jeg havde ingen anelse om, at der var forskel på stikkene.

Jeg blev sgu en smule sur – mest på mig selv over jeg ikke lige havde tjekket det. Jeg havde alligevel lige haft et par måneder til det. Men jeg havde kun lige tjekket om kablet kunne nå!!

Heldigvis findes der adaptere. Jeg turde ikke købe en af de billige no-name, så jeg måtte bøde 500 dask for en Apple Original. Som forhåbentlig kommer i morgen.

Indtil da må kassen stå og se smart ud på skrivebordet…

Dagen efter jeg skrev dette indlæg kom adapteren. Jeg kom sent hjem fra arbejde, så jeg gad ikke rode med det før næste formiddag.

Jeg fik hurtigt oprettet et RAID 5 med de 4 diske.

Jeg havde en back-up fra den gamle liggende på en ekstern SSD, så det gik hurtigt med at få læst data ind. Helt som forventet, så ligger læse/skrivehastigheden på ca. 1000MB/s, så jeg er godt tilfreds.

Der er dog et lille minus. Jeg kan høre blæseren i den. Lyden er ikke irriterende, så indtil videre lader jeg det være som det er. Måske jeg skal skifte blæseren ud med en lydløs fra Noctua på et eller andet tidspunkt….

Flere dyre lærepenge

Da jeg besluttede mig for, at jeg ville have en Mac Studio, var min første indskydelse, at jeg ville gå all-in og købe en Apple Studio DIsplay til den.

Men jeg trak lidt i nødbremsen – mest fordi den er så dyr som den er. Jeg kiggede lidt efter alternativer, og det endte med jeg købte en Dell U3223QE. Den var lidt større og 6-7K billigere. Jeg købte så en Apple HomePod mini med, så jeg kunne få ordentlig lyd.

Dell´en var faktisk ret fed, om end en smule stor. Jeg syntes jeg skulle bevæge musen ret meget på de 32″ 4K. Men det endte selvfølgelig med at jeg begyndte at kigge mere og mere på Apples bud på en fed skærm. Jeg var lidt bange for 27″ ville føles lille, men var klar over jeg faktisk syntes om størrelsen. Jeg havde en iMac Pro før og skærmen er næsten den samme. Bare med 6 indbyggede højtalere. 5K Retina kan altså bare noget som der ikke er mange andre skærme der kan.

Det endte selvfølgelig med at jeg måtte købe en. Bestilte i torsdags, modtog fredag, og satte den op i går aftes.

Mand der er en verden til forskel. Alene designet…Og lyden er faktisk bedre end den jeg fik fra Homepod´en.

Homepod´en er allerede solgt, og den gamle skærm venter på en ny ejer på dba.

Udgivet i Mac

Ny printer

Jeg havde egentlig ikke behov for en ny printer, men jeg savnede muligheden for at kunne scanne. De par gange hvor jeg har haft behov for det har jeg brugt en scanner på arbejdet og sendt det til mig selv.
Men det endte med jeg købte en ny. Jeg kunne selvfølgelig have kørt i Føtex og købt en standard til de der 5-600 kr. I modsætning til så mange andre, så tænker jeg også omkostninger ved brug, og jeg ved patroner til en printer kan være en dyr omgang. Og der er aldrig særlig meget med når man køber.

Da dan gamle var en laser, skulle den nye også være det. Valget faldt på en HP Color Laser MFP 178nw. Jeg købte den hos Proshop, og den kom med Burd med en dags forsinkelse…

Jeg købte den imens vi var i Prag og jeg havde forventet levering mandag, men det blev så tirsdag. Den fik lige lov til at stå et par dage i sin kasse, da vi havde nogle aftaler.

Jeg havde forventet det var som med alle andre printere der bare lige skulle på netværket og så kører det. Men sådan gør HP åbenbart ikke. Jeg kunne ikke vælge netværk på selve printeren og WPS på min router kunne jeg ikke lige få til at spille. Allerede her blev jeg sgu en smule knotten.

Jeg google lidt og fandt ud af, at jeg skulle bruge en app – HP Smart. Som så ikke er så smart alligevel…

Printeren stod på gulvet i stuen, og jeg måtte låne min kones MacBook Air, og smide det medfølgende USB-kabel i den. Jeg fik lang om længe på netværket og testede på min MacBook Pro. Alt var godt og jeg gik op i “Hulen” og tilføjede den så til min Mac Studio.

Jeg sluttede af med at smide kassen ud, fjerne den gamle Brother og sætte den nye på plads i reolen i Hulen. Alt var godt.

I går skulle jeg så lige skrive et gavekort til hjem-is-bilen ud, og så gik der ellers lort i den. Den ville ikke skrive ud, og printeren stod som passiv…. Jeg fjernede printeren fra min MacBook Pro og prøvede så at tilføje den igen. Men den kunne ikke findes på netværket. Jeg rodede lidt frem og tilbage inden det lykkedes.
For en sikkerheds skyld rendte jeg lige oven på for at tjekke min Studio. Ikke helt overraskende var der det samme problem. Mere roden frem og tilbage uden held. Efter at have google lidt frem og tilbage fandt jeg ud af, at printeren bare skulle genstartes…

Pudsigt nok kan man ikke downloade software til den. Det hele foregår via den der app. Jeg er ikke imponeret..

Når man køber for billigt

Den rem jeg havde til mit kamera havde længe irriteret mig. Og da jeg var på fototur med et par kolleger lagde jeg mærke til et par af dem brugte en “sling strap”. Jeg havde haft en på et tidspunkt, men kunne egentlig ikke lide den (?)

Jeg googlede lidt og fandt ud af de kunne fås fra billig til dyr. Jeg vovede pelsen og købte en billig en hos kenfaith… Til den formidable sum af 124 kr inkl. fragt.

Jeg havde den med på en fototur til Køge og på Roadtrip til Normandiet. Den fungerede fint nok, omend skulderpuden hele tiden rykkede sig.

For et par uger siden var jeg på Langelandsfortet med min kone og far. Da jeg havde parkeret bilen, åbnede jeg min kamerataske og hev kameraet ud. Og så gik remme sgu fra hinanden. Jeg blev en smule sur, men kom dog gennem dagen slæbende på min Sony A7 IV med batterigreb og en FE 24-105mm F4 G monteret på huset.

Dagen efter fik min kone fikset remmen og jeg tænkte egentlig ikke mere over det, indtil jeg skulle have kameraet ud af tasken nede i Berlin. Første dag og det samme skete. Min kone ville fikse det, men jeg turde ikke rende rundt med det dyre kamera, hvis der var mulighed for det røg på jorden. Så det var håndholdt alle fem dage….

Vi gik meget rundt i Berlin og Prag, men vi så ikke én fotobiks…. Den lå ellers lige til højrebenet og købe en fin ny en til en skarp pris. Men det måtte vente til vi var kommet hjem.

Jeg google lidt mere da vi var kommet hjem, og fandt ud af “Black Rapid” er “the shit”… Og jeg fandt hurtigt ud af, at det var en Black Rapid Sport Breathe jeg skulle have. Det gjorde sgu lidt ond, at måtte bøde omkring 900 spir inkl. fragt for sådan en, men jeg gjorde det, og modtog den i dag.

Mand, der er sgu en verden til forskel. Jeg er allerede vild med den, og kan næsten ikke vente til næste fototur…

Moralen? Lad være med at spare, men køb kvalitet første gang.

Roadtrip med konen

Planen var oprindeligt at tage en tur til Bercthesgaden, men da konen har været syg, besluttede vi os for, at tage til Berlin og Prag. Mere så vi ikke var alt for langt væk fra Danmark, hvis hun skulle blive syg igen.

Mandag morgen satte vi kurs imod Rødby. Vi havde billet til færgen 1215, og havde planlagt et hurtigt ladestop i Maribo…

Vi fik en kop kaffe og kørte videre til Rødby, hvor vi kom med en færge en time før – også selvom jeg havde købt en af de “billige” billetter der kun galt til afgangen 1215.

Vel ankommet til “Riget” satte vi kursen mod Berlin. Der var ikke så meget trafik så turen gik stille og roligt med et par ladestop hos Ionity.
Vi fandt vores hotel i første forsøg, omend det var lidt svært at finde parkeringskælderen. Men det lykkedes.

Det var voldsomt varmt der nede, men vi fik gået en forholdsvis lang tur i byen. Vi var begge trætte og vi kiggede efter et sted at spise. Det endte med noget så kedeligt som Burger King på Hovedbanegården.

Tirsdag var vi på sejltur på Spree. Ret så fed oplevelse. Bagefter tog vi ud til Charlottenburg slot. Tiden fløj, så vi tog tilbage til Alexeanderplatz, hvor vi fandt et hyggeligt lille spisested,

Vi smuttede tilbage til vores hotel for at slappe lidt af. Jeg fik konen overtalt til, at vi tog ud for at se ruinen af Anhalter Bahnhof.. Jeg havde været der før, men havde ikke mit kamera med. Dén fejl laver man kun én gang, så jeg havde min Sony A7IV med sammen med et Sony FE 35mm f/1.8…

Onsdag morgen tog vi bilen og kørte en tur til Ravensbrück. Jeg har altid gerne ville se dén KZ-lejr kun til kvinder. Det viste sig at være en mindre skuffelse. Der var ikke så meget at se. Og det var stadig meget varmt.
Efter et par timer i hvad der føltes som en ovn, kørte vi tilbage til de Olympiske stadion. Sidste år kunne vi ikke komme ind, og konen skulle ikke snydes for den oplevelse. Men fandeme om ikke et par skoler havde booket det hele. Vi kunne få en guided tur, hvis vi ville vente i 1 ½ time. Det gad vi selvfølgelig ikke, så vi kørte tilbage til hotellet, smed bilen i P-kælderen og gik ud og spiste.

Vi blev enige om at tage ud og se den gamle Tempelhof flyveplads om aftenen. Jeg tjekkede DB-appen og så tog vi ellers afsted med U-bahn der ud. Vi skulle gå ret langt fra stationen, men det gik. Men der ventede os endnu en skuffelse. Hele området er åbenbart lavet om til en flygtningeby. Der var hegn ind til selve flyvepladsen. Jeg fik ikke taget et eneste billede…

Godt skuffet tog vi tilbage. Vi sluttede den lange dag af med en is-kaffe på det lokale Espresso House.

Torsdag morgen kørte vi til Prag. Vi havde ikke rigtig nogen planer andet end Karlsbroen og Borgen. Vi fandt (igen) hotellet med det samme.

Efter tjek-in gik vi en tur og fandt Karlsbroen kun 5 min fra hotellet. Vi gik den obligatoriske tur over den. Jeg havde spottet Borgen, så den satte vi kurs imod. Der er rigtig mange trapper og vi måtte opgive da min kone ikke orkede det. Hun sagde jeg selv kunne smutte der op om aftenen. Jeg overvejede det samme aften, men droppede det – mest pga varmen.

Vi fandt et godt spisested tæt på hotellet… Vi sluttede dagen af med en gå-tur.

Fredag kørte vi en tur til Lidice og Theresienstadt. Der er ikke så langt men varmen var igen for meget af det gode. Jeg har været begge steder før, men konen fik noget af en oplevelse…

Da vi kom tilbage gik vi på opdagelse i byen, som er ret rigtig fed. Vi købte nogle håndlavede kaffekopper hos en lokal kunstner…

Vi besluttede os for at droppe morgenmaden lørdag morgen og satse på at nå en tidligere færge i Rostock. Vi stod op kl. 0500 og kørte fra Prag omkring kl. 06. Super fedt. Ingen trafik, så det var bare med at give den gas.

Vi nåede i Bordershoppen og en færge to timer før planlagt, og ankom til rækkehuset i Kokkedal ca. 2030 lørdag aften.

Vi var trætte men også i godt humør. Det havde været en fed tur, selvom det var sindssygt varmt…

Her er lidt billeder fra turen…

Leg med farver

For nogle år siden fandt jeg ud af, hvordan man laver et farvebillede om til sort/hvid og samtidig beholde en eller flere farver i PhotoShop. For et par dage siden ville jeg lige prøve igen med et par billeder fra en fototur i Køge.

Jeg bruger meget sjældent PhotoShop og redigerer faktisk kun i LightRoom. Og det er der åbenbart en grund til. Jeg kunne forholdsvis nemt får markeret den farve jeg ville beholde, men det der med at blande de forskellige lag sammen gik helt galt for mig. Jeg googlede løs, men blev ikke klogere. Jeg havde faktisk opgivet da jeg faldt over en guide til LR…
Og så spillede det. Billedet jeg legede med var fra den gamle del af Køge med en bænk og en affaldskurv – i lilla.

Jeg syntes det er vildt fedt. Jeg kiggede billederne igennem for at se om der var flere jeg lige kunne lege lidt med. Og der var lige et fra en å, hvor man kan lege kanoer…

LR kan rigtig meget. Der er nu kommet AI, som jeg er ret begejstret for. Her har jeg fjernet lidt fra et af billederne fra Ubåds bunkeren i Loirent….

Normalt er det kun farver og lys jeg redigerer. Men nogen gange er det rart at kunne fjerne noget fra et billede.

Snart er der sommerferie

Min sommerferie starter på søndag kl. 2027, og det er virkelig tiltrængt. Jeg havde godt nok to ugers fri ifm. Roadtrip25, men det har været et hårdt år.
Jeg starter heldigvis i et nyt hold pr. 7/7-25, så jeg slipper for de sene vagter. Jeg har svært ved at sove når jeg kommer sent hjem. Jeg skal stadig køre internationalt, men noget tidligere. Som bonus slipper jeg for at skulle i bil på arbejde.

Konen og jeg tager en tur til Berlin og Prag i ferien. Vi har ikke de helt store planer, men skal bare slappe af.
Vi har kun lige planlagt at vi skal se Ravensbrück, Charlottenburg og den berømte borg i Prag. Får vi lyst til at se et eller andet gør vi det bare. Vi har tid nok.

Vi glæder os begge to, og ser frem til at komme lidt væk fra den sædvanlige dagligdag.

Roadtrip25

Årets Roadtrtip gik til Normandiet. Som altid mødtes vi mandag morgen kl. 0530 i P-huset ved hovedbanegården.
Det var første tur i min El-bil, så vi var lidt spændte. Og så havde vi besluttet os for at køre via Fyn (og spare 1600 til færgebilletter).
Vi satte kurs direkte mod en lynlader i ved Kolding storcenter – med et pit-stop i Ejby, hvor vi lige skulle købe romkugler….
Videre til Padborg til endnu en ladning (som egentlig ikke var nødvendig, men med mit Clever One abonnement kunne vi lige så godt benytte os af det). Herefter stod den på Ionity-ladning resten af vejen. Jeg havde allerede lavet ruten i appen, så efter en kop kaffe satte vi kurs imod Dunkirk. Ingen problemer andet end at vi nossede lidt rundt i det med ladningen. Heldigvis fik vi hjælp af nogle andre el-bil ejere.
Vi kom lidt sent til Dunkirk (ingen af os havde tænkt på det var 2. Påskedag, så der var masser af trafik…..

Vi stod tidligt op næste morgen, og efter morgenmaden kørte vi ned til den strand hvor de engelske og franske soldater blev evakueret under Operation Dynamo i 1940.

Efter at have trasket rundt en times tid på stranden satte vi kurs mod La Coupole…. Fantastisk sted!! Vi brugte små tre timer der, og var vildt begejstret. Normandiet begyndte at trække lidt i os, så vi sagde farvel til stedet og satte krusen mod Arromanches…

Vi kom godt der ned og tjekkede ind på Le Mulberry ved 21-tiden. Det var ligesom at komme hjem. Jeg fik samme værelse som sidst vi var der 😊

Vi havde tre hele dage der nede, og første dag havde afsat til Mont St. Michel og ubådsbunkeren ved Loirent. Dét blev en hel-dags-tur.

De sidste to dage brugte vi sådan lid ad-hoc. Vi var selvfølgelig på et par kirkegårde og fik et gensyn med de berømte strande der nede. Vi fik også set det nye britiske monument og en bunker vi aldrig havde set.

Kort sagt hyggede vi os med hinandens selskab og alle seværdighederne der nede. Det var ikke stå “stresset” som sidst vi var der, da vi ikke skulle nå noget.

Vi fik kørt 4.400 Km i min nye bil. Og det var en positiv oplevelse. Jeg var hjemme i Kokkedal søndag “morgen” ved 4-tiden.

Jeg fik ikke taget så mange billeder som normalt – nok fordi vi havde set meget af det før. Som altid har jeg lavet et lille galleri du kan kigge i hvis du har lyst.

Nye møbler, vinduer og Mac

Som tidligere nævnt, så har jeg ikke været særlig aktiv her inde. Men der er altså sket en del. Her kommer det:

De ny vinduer stod længe i vores have, og da det så endelig blev vores tur, gik det vildt stærkt. Der kom to gutter kl. 0715 og de var færdige omkring 1030…

Vi havde købt ny sofa, som længe stod i kasser på det lille værelse på 1. sal. Men vi måtte lige vente til fugemanden havde været forbi, så der også var arbejdsplads til ham.

Vi fik også lige sat en ny lampe op i køkkenet.

Midt i alt det her, så solgte jeg min iMac Pro. Jeg var så heldig at Apple lancerede en ny Mac Studio med M4 Max CPU i starte af april. Jeg forudbestilte og fik købt de resterende dele. Jeg havde lige nogle uger uden stationær Mac, men klarede det fint med min MacBook Pro.

Den nye Mac og tilbehøret kom løbende, og jeg samlede det bare sammen på kontoret. Med en dødsyg mor, arbejde osv., var det ikke fordi jeg havde lyst til at rode med det.
Det var nogle vildt hårde dage, og jeg besluttede mig for at købe et hæve sænkebord – fordi jeg havde fortjent det.

Det hele spiller perfekt. Vi mangler stadig besøg af maleren ifm. de nye vinduer. Men vi orkede ikke at vente længere, og satte de nye gardiner op i sidste uge.

Der er også sket lidt i haven. Fruen ville have sådan et lounge-sæt, så det har hun selvfølgelig fået.

Det sidste vi mangler er at få skiftet et bræt i dækket i haven og få malet det og stakittet. Dét får vi ordnet i næste måned. Vi får eksperthjælp af min bonusdatter…

Jeg er her stadig

Der har været meget stille her inde de sidste mange måneder. Det er ikke fordi der ikke er sket noget, men jeg havde bare mistet lysten til at skrive.
Min mor fik konstateret kræft sidste efterår, og jeg/vi mistede hende i sidste måned til den lortesygdom.

Her hjemme er der sket lidt. Vi har fået ny facade til haven, ny sofa og et loungesæt til haven er der også kommet. Min iMac Pro er blevet skiftet ud med en Mac Studio og så har jeg været på årets roadtrip.

Jeg laver nok et par opslag i den nærmeste fremtid – sådan med tilbagevirkende kraft…