Min sommerferie starter på søndag kl. 2027, og det er virkelig tiltrængt. Jeg havde godt nok to ugers fri ifm. Roadtrip25, men det har været et hårdt år.
Jeg starter heldigvis i et nyt hold pr. 7/7-25, så jeg slipper for de sene vagter. Jeg har svært ved at sove når jeg kommer sent hjem. Jeg skal stadig køre internationalt, men noget tidligere. Som bonus slipper jeg for at skulle i bil på arbejde.
Konen og jeg tager en tur til Berlin og Prag i ferien. Vi har ikke de helt store planer, men skal bare slappe af.
Vi har kun lige planlagt at vi skal se Ravensbrück, Charlottenburg og den berømte borg i Prag. Får vi lyst til at se et eller andet gør vi det bare. Vi har tid nok.
Vi glæder os begge to, og ser frem til at komme lidt væk fra den sædvanlige dagligdag.