Teknikken

De af jer, der kender mig godt, ved at jeg gerne skifter mellem Windows og Mac. Efter et kort Windows eventyr, er jeg tilbage på æblevognen. Jeg har efterhånden fundet ud af, at det kun er byggeprocessen jeg kan lide ved Windows. Jeg kan ikke lige sætte en finger på det, men det er noget ved macOS jeg bare rigtig godt kan lide. Nåh, ja, og så kan jeg også godt lide at være anderledes.
Efter et kort eventyr med en Mac Pro 2013, som jeg altid havde ønsket mig, er jeg nu rykket videre, og bruger nu en mobil Workstation i form af en 15″ MacBook Pro 2019..

Workstation:
MacBook Pro 2019
Intel Core i9 9980HK (2,4 @ 5.0 GHz)
32 GB DDR4 2400
1 TB Apple SSD
Radeon Pro 560X + Intel UHD 630
15″ Retina/IPS (2880×1800)


Et par mobile enheder er der også blevet plads til. Jeg er ikke “fanboy”, og har prøvet både Android og Windows på mobilen og tabletten. Jeg er dog altid hurtigt vendt tilbage til iOS. Ikke fordi det andet er noget lort, men det har bare ikke føltes rigtigt:
64GB iPhone 11 Pro
64GB iPad Air (10,5″)

Jeg har naturligvis en NAS i form af en Synology DS418 med 4×4 TB WD red diske. Jeg bruger den som eksternt lager, og dele billeder med familien via PhotoStation.

Vores internet bliver leveret af DanskKabelTV, og vi har 250/250 beboernet, som vi er super tilfredse med.
Man skal selv købe en router, og som “Apple-mand” har jeg naturligvis en Apple Airport Extreme Base Station, som virker upåklageligt.

Det er mange år siden jeg har haft en printer og scanner der ikke var på netværket. Netværks printer/scanner er noget man bare skal have. Jeg har efterhånden prøvet de fleste mærker, og en enkelt laser har der også været her hjemme.  
Da jeg fik lidt problemer med laseren skiftede jeg den ud med en Epson WorkForce Pro WF-4720.

Når min kone en sjælden gang bruger en computer, bruger hun en Lenovo Ideapad S510 med Windows 10. Min hjemmeboende datter bruger en 13″ MacBook Pro. Og så står der en ældre 21,5″ iMac i min “hule”.

1 thought on “Teknikken

  1. Pingback: Teknikken bag www.baunkjaer.dk | Baunkjaer.dk

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.