Julen er på vej

Konen startede allerede i slutningen af oktober. Personligt syntes jeg det er alt for tidligt. Jeg kan godt lide juletiden, men bliver sgu træt, når jeg kan købe juleting midt i oktober…

Intet er som da jeg var dreng. Jeg er klar over, at tiden er en anden, men alligevel. Jeg blev færdig med julegaveindkøbene i søndags – det hele købt online!!

Vi var lige en tur i Plantorama i går…

For første gang i mange år skal vi holde jul uden (små) børn, så vi gør ikke så meget ud af af at pynte op her hjemme. Vi køber juletræet et par uger før juleaften.

På et eller andet tidspunkt i den nærmeste fremtid, kører vi i Føtex og køber alt ind til juleaften, og 1. juledag. Jeg har fri 23-26/12. Jeg skal holde juleaften med mine forældre, hvilket jeg ikke har prøvet i mange, rigtig mange, år. Og jeg glæder mig.

Vi har selvfølgelig også et par af de uundgåelige nøddeknækkere.

Nu venter jeg så at alle gaverne kommer, så de kan blive pakket ind og gemt af vejen til juleaften.