Revanche

Punkteringen i sidste uge var forhåbentlig en enlig svale…. Ihf. lavede jeg en aftale med min ene makker om at tage op og “straffe” sydsløjfen og tekniksporet i går.

Vi havde god fart på cyklerne uden at køre os selv i smadder. Vejret var fint, om end en smule køligt de første par kilometer. Ingen uheld og vi var tilbage ved bilerne efter de sædvanlige 17-18 Km. Her sad vi lige og sludrede lidt imens vi fik hældt lidt sodavand indenbords.

Tiden er små 5-6 min langsommer end vi kan køre på en god (sommer)dag. På denne her årstid er der en smule glat nogle steder. Og vi vil jo helst ikke komme galt afsted…

Mon ikke vi kan finde tid til et par ture mere i år?