Det skulle jo ske. Min server har fra dag ét kørt med en (HP) 2TB disk. Meningen med serveren er selvfølgelig, ud over det oplagte, at der skal være lidt sikkerhed for mine billeder, musik osv.
Så jeg købte et par 2TB WD Green diske til den. Planen var at køre RAID 5, men jeg havde åbenbart valgt SHR da jeg tog serveren i brug. Og så kan man ikke lave et RAID 5. Men SHR er også helt fint. Står der en disk af, kan den blot udskiftes og erstattes med en tilsvarende 🙂
Normalt har jeg altid brugt WD´s Red-serie, men jeg valgte at spare lidt og prøve lykken med deres Green. Hvis de kører godt, køber jeg nok en mere.
Jeg vidste det egentlig godt, men blev alligevel positivt overrasket, da jeg opdagede at der både var skruer og værktøj i lågen af serveren. Det er dén slags småting der kan gøre en gammel nørd glad 🙂
At installere to nye diske viste sig at være super nemt. Ud med to skuffer og så lige skrue dem i.
Og så var det bare at skubbe dem ind igen.
Pt. står den og knokler med at etablere det omtalte SHR. Jeg har en idé om, at det er noget der tager tid, men jeg kan sagtens bruge serveren alligevel.
Jeg er ikke helt sikker, men jeg formoder jeg har 4 TB til rådighed når den er færdig. De sidste 2 TB bliver brugt til back-up. Jeg kan ikke lige gennemskue hvordan den gør, men så længe det virker er jeg egentlig også ligeglad 🙂