Fra NAS til ekstern HDD

Jeg var ellers glad for min NAS, men på et eller andet tidspunkt flytter vi. Og da konen vil have nye møbler i stuen, har hun allerede spurgt om den så ikke kunne stå et andet sted. Forstået på den måde, at den skulle gemmes væk. Ved nærmere eftertanke så brugte jeg den faktisk ikke. Det var mere, at sådan skulle jeg bare have. Jeg fik så “forhandlet” mig frem til et lille skrivebord i den nye stue, og så ville det sikkert se fint ud med en blæret ekstern harddisk, sammen med min MacBook Pro.

Jeg fik så lige smidt billeder og musik over på en lille ekstern harddisk, inden NAS´en røg til salg. Jeg havde kun lige brugt 380 GB ud af de 10 TB der var på den….

Jeg købte en 4 TB LaCie D2 Pro USB 3.1C, og smed det hele over på den. Super fedt med USB C – og så er den faktisk pænt hurtig.

Et minimalistisk set-up, som jeg er sikker på jeg bliver glad for.

Der er lys forude

Med næste præcis to måneders forsinkelse, lykkedes det endelig at få tid til en teoriprøve i sidste uge. Jeg var ikke udpræget begejstret for tidspunktet, 0815, men kom da der ud til tiden. I modsætning til hvad jeg havde hørt/læst, så syntes jeg prøven var sværere end dem jeg havde taget on-line. Heldigvis bestod jeg.

Så nu mangler jeg bare den praktiske del, som jeg ikke regner med bliver noget problem. Jeg håber jeg er færdig i løbet af et par uger.

Nyt glas til EOS´en

Allerede da jeg købte det nye cam vidste jeg der skulle noget andet glas på. Som tidligere nævnt er det med variabel blænde ikke noget jeg bruger. Og den medfølgende 14-45 mm virkede fesen og billig. Den gav dog ret så gode billeder….

Jeg besluttede mig for at købe en Sigma 17-50 mm F2.8 OSS HSM hos en forhandler på eBay – jeg kunne spare ca. 500 på den måde. Desværre valgte gutten pludselig at holde en uge fri, så leveringen tog noget længere tid end planlagt. Men det kom da frem.

Mandag aften satte jeg adapteren på og så ellers på med den nye Sigma. Da jeg tændte kameraet gik autofokussen amok. Jeg måtte fandeme have manualen frem. Det viste sig, at kameraet som standard kører med kontinuerlig autofokus, hvilket er særdeles brugtbart, og smart til video. Dét er jo ikke noget jeg bruger, så det slog jeg hurtigt fra. Googlede det, og det bruger også masser af strøm.

Og så var der lige det med den optiske billedestabilisering. Om det er Canon eller Sigma der har sovet i timen vides ikke med sikkerhed. Hvis det er slået til, og man slukker kameraet, går det helt i sort i et par minutter. En fremtidig firmware opdatering kan muligvis rette fejlen. Jeg var ikke klar over det, da jeg købte objektivet. Men det er åbenbart en kendt fejl, som jeg sagtens kan leve med. Indtil videre har jeg bare slået det fra på selve objektivet. Det er alligevel så lysstærkt, at jeg godt kan leve uden.

Nåh, ud i gården og prøve den. Autofokussen er vildt hurtig.

Med den vippebare skærm kan man tage billeder i nogle anderledes vinkler end jeg lige er vant til. Det er selvfølgelig en touch skærm, og man kan bare trykke hvor man vil have den skal fokusere…

Én af de nærmeste dage går jeg en tur i Søndermarken og ser om der skulle være nogle spændene motiver.

Apple Watch > “Old School” automatic

Nu må jeg sgu snart lære det. Tre Apple Wathc´s senere er jeg tilbage. De første 4-5 måneder er begejstringen i top, og følelsen er bare “Kæft, hvor er det fedt og svar” Efter ca. 4 måneder sniger følelsen af popsmart sig langsomt ind på mig. Herefter går det ned af bakke, og ender med en følelse af, at jeg render rundt med noget feminint legetøj på håndledet 😂

Jeg har altid godt kunne tænke mig et automatisk ur. Så jeg begyndte at kigge efter et i prisklassen 2-3K. Der er overraskende mange. Helt som forventet tog det ikke meget mere end en ½ time at sælge æble-uret på dba. Jeg var lige ved at købe en Citizen Pingo igen, men blev enig med mig selvom, at det ville jeg bare ikke igen, igen. Jeg vendte hele tiden tilbage til en Citizen Promaster Automatic, og søndag bestilte jeg det. Det kom i går og i dag har jeg så lige fået fjernet et par led så det passer til mit spinkle håndled.

Det er langt mere maskulint, og jeg håber jeg kan vænne mig til det. Jeg er klar over det ikke er så præcist som et Quartz-ur. Men så længe jeg ved hvor meget det går “ved siden af” går det nok. Det vigtigste er at det føles rigtigt!!

MTB to the next level

Der er efterhånden gået små tre år siden den spæde start. Vi møder ofte andre når vi er i skoven. Og jeg havde lagt mærke til, at flere af dem kører med klikpedaler. Min ene makker brugte det også i starten, men droppede det hen ad vejen. Da jeg spurgte indtil det var svaret bare “at det er ikke noget for mig”.

Jeg kan både se fordelen og ulemperne ved det. Jeg har lidt erfaring med det fra alt det Spinning jeg har været til. Det er selvfølgelig ikke det samme, på en cykel der ikke kan vælte, men teknikken har jeg da.

Så jeg besluttede mig for at prøve. Hos cykelgear havde de oprydningsudsalg, så jeg slap uden det kostede en formue. Jeg købte sko, pedaler og strømper.

Det drillede lidt at få de nye pedaler på, men på, det kom de. Jeg har ikke prøvet at køre med dem, men blot lige prøvet at klikke mig ind og ud. Princippet er det samme som på en Spinningscykel, så det skal nok gå.

Det blev en EOS M5

Efter salget af min Nikon D750 var det tid til et nyt cam. Det skulle være spejlløst (igen),og da jeg har prøvet flere forskellige fra Sony, ville jeg have noget andet. Helst ikke for nyt, så jeg slap for børnesygdomme osv. Altså en topmodel med et par år på bagen 🙂

Canon er langt om længe kommet ind i kampen, og deres M5 lød til at være sagen. Så det blev sådan en. Bestilte et starter-kit hos Proshop – M5 hus, 15-45mm objektiv, og en adapter.

Og da jeg aldrig bruger den indbyggede blitz til noget, skulle jeg selvfølgelig have en ordentlig ekstern en af slagsen. Jeg brugte lige en lille time på at søge på emnet. Og det viste sig at alle Canon nørderne anbefalede en Godox TT350. Så jeg købte mig sådan en. Jeg var fristet af nummeret større, men fik behersket mig i sidste øjeblik.

Jeg var ellers glad for det sidste spejlløse cam jeg havde. Men det pissede mig af, at jeg skulle betale en formue for et objektiv med fast blænde. Med den medfølgende adapter kan jeg bruge alle objektiver med en EF fatning. Min første tanke var et Tamron 17-55 mm f2.8, men så kom jeg i tanke om, at det var forholdsvis stort, hvilket er fint nok på et dSLR, men på det her mikroskopiske cam må det gerne være lidt mindre.
Sigma laver en tilsvarende der er en smule mindre, så der er sådan en på vej til mig. Jeg er klar over mit cam bliver ca. dobbelt så tungt, og mindre handy, men jeg VIL have et ordenligt glas på det.

Jeg glæder mig til det kommer, og det skal stå sin prøve når jeg skal på roadtrip med en kammerat i min nye bil.

Jeg har ikke haft tid til at lege så meget med det, men et par hurtige skud skal I ikke slippe for. Først et med flash fra stuen her hjemme.

Og et fra køkkenet, hvor jeg sidder og skriver dette indlæg.

More to follow når det nye glas kommer.

Nyt på siden

Jeg har fjernet et par sider fra bloggen. “Foto” fordi jeg har skilt mig af med min Nikon D750, da jeg ikke rigtig fik det brugt. P.t. overvejer jeg hvad jeg skal købe i stedet for. Det bliver nok noget spejlløst. Jeg var træt af, at slæbe det tunge gear med rundt, og så var der aldrig nogen billeder af mig. Med et mindre kan jeg sikkert få nogle billeder af børnebørnene og mig 🙂

Jeg har set mig lidt lun på et Canon EOS m5.

Siden “Ungerne” var et levn fra min første hjemmeside. Den gang var børnene små, men de er nu blevet så store, at de ikke syntes det er sjovt med gamle “kiksede” billeder.

Èn ud af tre…

Succeskriteriet for 2020 er kørekort, bil og flytning, men ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Jeg startede med generhvervningen af kørekort i marts måned og planen var lagt. Jeg skulle have været til teoriprøve 23/3-20, som så blev aflyst pga. Corona-situationen. Jeg fik dog hurtigt en ny tid i starten af april, som også blev aflyst. Jeg havde taget ni fridage til lidt kørsel og en køreprøve. Så jeg var faktisk på forkant med det hele, men planen blev skudt i sænk.

Min endelige plan mht. bil var en Skoda Fabia Combi. Men god ven nævnte Hyundai for mig. De laver lækre biler, og giver 5 års garanti. Og de kører ofte kampagner på deres biler, hvor man får masser af udstyr med til en beskeden merpris.

Jeg fik så indstillet kikkerten på en i30 Stationcar. Fruen og jeg tog ud og kiggede på sådan en. Den er altså lækker, men det første fruen sagde var “Den er altså alt for stor”. Og det var ikke helt ved siden af. Den var kæmpe. Og inden for et år eller to, er ungerne fløjet fra reden, og så har vi ikke rigtig noget at bruge så stor en bil til. Heldigvis holdt der også en i30 hatchback der ude, og jeg var faktisk solgt med det samme.

Efter at have tænkt over det et par dage, blev vi enige om, at det skulle være sådan en – Value Edition +. Noget med betal 10K ekstra og få udstyr for 61K. Med mørktonede ruder, aftageligt anhængertræk, luksusmåtter og i farven Phantom Black Pearl løb den op i 227K.

Jeg regnede med der var en måneds leveringstid eller noget i den stil. Men den var faktisk klar efter en uge. Det var ikke svært at få nogen til at køre den nye bil hjem for mig. Min bonusdatter og svigerdatter stod nærmest i kø 🙂

Sidste weekend var jeg lige ud og sætte det smarte anhængertræk på. Det var nemmere end jeg havde regnet med. Og lige så nemt at pille af igen.

I søndags var vi så lige ud og rulle en tur med det nye vidunder. Mest fordi jeg gerne lige ville prøve Apple CarPlay. Det var super nemt og ret blæret.

Instruktionsbogen er på ca. 600 sider, og der er flere knapper i bilen end i et moderne jagerfly. Mutilfunktionsrat (læder), og nøglefribetjening er fandeme i orden,

Vægtafgiften havnede i min E-boks samme formiddag vi hentede bilen. Meget kan man sige om SKAT, men de er altså ikke langsomme når de skal have penge.

Jeg er selvfølgelig lidt indebrændt over jeg ikke selv kan/må køre i bilen, men jeg er også voksen nok til, at indse der er folk der har mistet deres arbejde, firma osv. Og så er der jo, desværre, også nogen der rent faktisk mister livet i disse tider, og så er mit problem jo ikke noget at tale om.

Heldigvis begynder det så småt at lysne. Køreskolerne åbner igen på mandag, så der er håb, og jeg glæder mig helt vildt til at køre min første tur alene i bilen.

Skal 2020 bare være Året?

Allerede efter nytårsaften besluttede jeg mig for, at 2020 skulle være mit år. Jeg/vi er efterhånden ved, at være godt træt af at bo på Vesterbro. Som tidligere skrevet er det planen at rykke til et rækkehus i Kokkedal – vi kryber langsomt, men sikkert, op ad ventelisten.

Nu er det jo ikke fordi Kokkedal ligger i den anden ende af landet, men en bil er nok alligevel nødvendigt. Så jeg er gået igang med at generhverve mit kørekort – efter 20 år uden.

Med mine skiftende arbejdstider, er der en smule svært at får det hele til at gå op. Jeg har heldigvis fået sådan en on-line teoribog med prøver osv. Det var ret svært i starten, men det hele er efterhånden kommet tilbage, og jeg kan nu bestå en teoriprøve her hjemme. Jeg terper lidt teori når jeg har tid og lyst. Det går forbavsende godt, og jeg er faktisk ikke specielt nervøs for den kommende prøve.
Jeg smutter ud på skolen i næste uge og får bestilt en teoriprøve til slut marts eller start april – kommer lidt an på hvordan det kan arrangeres.

Jeg regner ikke med jeg har glemt hvordan man kører bil, så det praktiske burde være en formsag.

Lige så snart jeg har kørekortet skal der købes bil. Og det må meget gerne være i starten af maj. Jeg har været hele paletten rundt med biler, og jeg er end op med noget så kedeligt som en Skoda. Jeg lagde ellers ud med noget SUV/Crossover agtigt, men kom i tanke om jeg ikke er helt ung længere. Bilen skal være fornuftig, økonomisk, og have plads til børnebørn og deres gear. Så det ender med en Skoda Fabia Combi.

Apple Watch… Igen

Som du måske ved, så afsluttede jeg mit sommerferie med at skifte mit Apple Watch ud med et Citizen Promaster (Pingo modellen).

Jeg var rigtigt glad for det nye ur, som jeg kendte så godt. Det fungerede perfekt. Lige indtil en aften, hvor jeg kørte på Kysten. To gange på samme tur afgav jeg færdigmelding til min lokomotivfører et minut før afgangstid. Det var godt nok om aftenen, og der er sgu ikke meget lys på de stationer på strækningen. I dagslys havde jeg ingen problemer med at aflæse klokken korrekt, men det kneb altså lidt når det blev mørkt. Jeg bruger læsebriller, og med dem på var det ikke noget problem. Men dem har jeg altså kun på, når jeg render rundt i toget. Ude på peronen duer de ikke, når jeg skal have overblik over et langt tog.

Jeg tænkte lige over det et par dage, og så købte jeg et Apple Watch. Valget faldt på et Nike serie 5 – altså magen til det jeg havde før, bare nyere model. Det tog ingen tid, at sætte det op – jeg havde faktisk en sikkerhedskopi af det gamle liggende i min iCloud 🙂

Det var først da jeg fik taget det i brug, at jeg fandt ud af, hvor glad jeg egentlig havde været for det – især aktivitets-App´en holder mig igang.
Og mine unger siger jeg er blevet hurtigere til at besvare SMS osv. Det er nok fordi min mobil ligger fast i en inderlomme på lydløs. Nu får jeg lige en notifikation på uret…

Jeg solgte det “gamle” Promaster på dba på en ½ time 🙂