Om mig

Jeg har prøvet at skrive om mig selv flere gange, men syntes stadig det er utrolig svært. Here it goes…

Jeg er født i 1966 på Frederiksberg. Efter 10. klasses udvidet afgangseksamen startede jeg i søværnet, hvor jeg blev uddannet som radiotelegrafist. Jeg forlod flåden i 98, og tog en efteruddannelse som Kontor & IT-specialist.

Siden arbejdede jeg bl.a. i KOB´s kundeservice, IT-medarbejder på Vestre Borgerdyd Gymnasium og HFPostDanmark, Hjemmeplejen og som lagermedarbejder. Kort sagt, så havde jeg svært ved at finde et sted hvor jeg befandt mig godt.

Ved et tilfælde faldt jeg over en annonce fra DSB Kort & Godt som søgte salgsassistenter. Jeg søgte, og startede på skole i efteråret 2005. Jeg endte på Nordhavn station, og var med til etablering af en helt ny Kort & Godt der ude. Ifm. åbningen af forretningen søgte jeg stillingen som Salgskoordinator og fik den.

I starten af 2008 havde jeg ligesom fået nok, og besluttede mig for at søge nye udfordringer i DSB. Jeg søgte ind som Togfører og kom ind 1. april 2008. Efter at have kørt som togsteward i et ½ år startede jeg på togførerskolen 1. sep og blev færdig 23. jan 2009.

Jeg syntes det er et superjob og er vild med det. Ingen dage er ens og jeg møder nye udfordringer hver dag. Jeg kører i fast hold, og har gjort det gennem de sidste 4-5 år. Der kommer ændringer til det et par gange om året. Holdet var oprindelig et regionaltogshold, men den slags findes ikke mere. Så du kan rende ind i mig i det meste af landet.

Fra december 2015 får vi (DSB) Kystbanen tilbage, hvilket jeg faktisk ikke ser frem til. På den anden side er det jo lige muligheden for at vise hvordan man gør det 🙂 Pendlerne på “Kysten” bliver aldrig tilfredse….

Jeg ser ca. sådan her ud:

SONY DSC

Skriv et svar