Ikke flere testartikler fra min side

Testen af Riotoro´s CR1088 bliver den sidste test fra min side i denne omgang. Det har taget mere end en måned, at få den skrevet færdig. Som nævnt tidligere, så røg der et bundkort på hwt.dk´s server. Oven i det har jeg så længe kæmpet med CMS-systemet, som jeg bruger, når jeg skriver artikler.
Kort fortalt skriver jeg direkte ind på serveren. Det har altid drillet med Safari, så jeg har vænnet mig til, at bruge Google Chrome. Sidstnævnte er så også begyndt at fejle. Jeg har også prøvet med FireFox.

Jeg har selvfølgelig også prøvet, at skrive off-line i Apples txt-editor eller Pages. Men så skal jeg bruge alt for lang tid på at rode med formateringen efterfølgende.

Det ser ellers ret simpelt ud 🙂

Problemet opstår, når man bliver mødt af denne her, efter at have trykket på “Gem”.

Så er alt arbejdet bare væk. Auto-gem funktionen virker ikke. Ham der står for serveren siger det er fordi jeg arbejder på en Mac, hvilket jeg tvivler på. Og jeg gider sgu ikke have en Windows-maskine stående bare til det.

Lige før nytår meddelte jeg bossen, at nu var det slut. Da jeg startede skulle jeg teste kølere, og have en enkelt maskine stående. Pludselig fik jeg også tjansen med at teste kabinetter. Og da AMD lancerede deres Ryzen fik jeg et komplet system. Dét fik jeg forholdsvis hurtigt knoklet mig igennem. Da Bossen hentede det, fik jeg så et komplet AMD ThreadRipper system.

Kort sagt havde jeg masser af hardware stående, og det begyndte at irritere mig. Og da jeg samtidig løb panden mod muren i CMS´en gad jeg ikke mere. Da jeg først havde taget beslutningen, havde jeg det faktisk rigtig godt.
Jeg har aftalt med Bossen at jeg, indtil videre, holder en pause med det hele. Jeg ved ikke om jeg får blod på tanden igen, men jeg tvivler. P.t. har jeg tre fridage foran mig, og jeg skal IKKE rode med hardware.

Nu skal han så bare lige have hentet alt det jeg har her hjemme.

Der står så også lige to kabinetter i kælderen.

Nye test på standby….

Sidst i november fik jeg rent bord mht. hardware her hjemme. Men det var en stakket frist. Jeg fik kun lige returneret det AMD Ryzen set-up jeg havde haft til låns, da der kom nyt. 

For at gøre en lang historie kort, så har jeg fået et AMD ThreadRipper system hjem til test. Der fulgte 3 stk. kølere med fra Noctua, så jeg har rigeligt at se til. Planen er at teste dem, og så få det hele sendt retur. 

Jeg har “heldigvis” også et kabinet hjemme til test. Det har jeg brugt til det nye system. Desværre er det ikke særlig stort, så AMD systemet skal rykkes over i mit store kabinet, når de skal testes.

Jeg er næste færdig med testen af kabinettet, men desværre er hwt.dk´s server nede på anden uge. Det er vidst et bundkort der er stået af. Det er ikke første gang, og jeg er efterhånden godt træt af det. Jeg har skrevet artiklen i et tekst-dokument på min iMac, så jeg kan have den færdig på kort tid, når serveren er oppe og køre igen. Men det pisser mig af, at jeg skal vente. Mest fordi der er så meget hardware her hjemme.

Jeg har ikke gidet gå i gang med den første køler. Jeg har dog taget de billeder jeg skal bruge.

Planen er at få lavet AMD TreadRipper artiklerne i starten af året, og få sendt det retur. Når det er overstået kan jeg gå i gang med vandkølerne. Tænker jeg nok må have købt mig en skærm, da løsningen med at bruge mit TV er noget lort.
Hvis problemerne med hwt.dk´s server fortsætter, ender det nok med, at jeg stopper… De sidste par måneder har jeg mistet en her del arbejde, når lortet er gået ned. Og dét er jeg sgu godt træt af 🙁

 

Test af be quiet! Pure Base 600 kabinet

Endnu et kabinet har været forbi mig til test. Denne gang fik det endestation her. Det er så fedt, at jeg valgte at beholde det. Det har plads til masser af køling og så er der støjisolering i det.

Det kommer til, at så på den anden side af skrivebordet, når min Mac Pro skal on-line. Indtil videre bor Z170 systemet i skuret.

Du finder testen her 🙂

NZXT RGB AER blæsere med HUE+

Mand, sjældent har jeg testet noget der lå så langt fra hvad jeg bryder mig om. RGB og HUE er det nye sort indenfor PC hardware.

Bevares, jeg har intet imod lidt lys i et kølehoved eller en enkelt eller to blæsere. Men det her var sgu for meget 🙂 Men jeg fik da kæmpet mig igennem testen, som du kan læse her.

 

Endnu en test er gået on-line

DSC03515

Noget så sjældent som en stock-køler har været forbi min testmaskine. AMD sendte deres nyeste standard-køler sammen med en AMD FX 8350 CPU.

Efter aftale med AMD brugte jeg en lidt anderledes fremgangsmåde denne gang, og testen trak ud – mest fordi jeg havde travlt med så meget andet 🙂

Du finder, som altid, testen på hwt.dk eller lige her.