Apple Watch > “Old School” automatic

Nu må jeg sgu snart lære det. Tre Apple Wathc´s senere er jeg tilbage. De første 4-5 måneder er begejstringen i top, og følelsen er bare “Kæft, hvor er det fedt og svar” Efter ca. 4 måneder sniger følelsen af popsmart sig langsomt ind på mig. Herefter går det ned af bakke, og ender med en følelse af, at jeg render rundt med noget feminint legetøj på håndledet 😂

Jeg har altid godt kunne tænke mig et automatisk ur. Så jeg begyndte at kigge efter et i prisklassen 2-3K. Der er overraskende mange. Helt som forventet tog det ikke meget mere end en ½ time at sælge æble-uret på dba. Jeg var lige ved at købe en Citizen Pingo igen, men blev enig med mig selvom, at det ville jeg bare ikke igen, igen. Jeg vendte hele tiden tilbage til en Citizen Promaster Automatic, og søndag bestilte jeg det. Det kom i går og i dag har jeg så lige fået fjernet et par led så det passer til mit spinkle håndled.

Det er langt mere maskulint, og jeg håber jeg kan vænne mig til det. Jeg er klar over det ikke er så præcist som et Quartz-ur. Men så længe jeg ved hvor meget det går “ved siden af” går det nok. Det vigtigste er at det føles rigtigt!!

Nyt på siden

Jeg har fjernet et par sider fra bloggen. “Foto” fordi jeg har skilt mig af med min Nikon D750, da jeg ikke rigtig fik det brugt. P.t. overvejer jeg hvad jeg skal købe i stedet for. Det bliver nok noget spejlløst. Jeg var træt af, at slæbe det tunge gear med rundt, og så var der aldrig nogen billeder af mig. Med et mindre kan jeg sikkert få nogle billeder af børnebørnene og mig 🙂

Jeg har set mig lidt lun på et Canon EOS m5.

Siden “Ungerne” var et levn fra min første hjemmeside. Den gang var børnene små, men de er nu blevet så store, at de ikke syntes det er sjovt med gamle “kiksede” billeder.

Èn ud af tre…

Succeskriteriet for 2020 er kørekort, bil og flytning, men ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Jeg startede med generhvervningen af kørekort i marts måned og planen var lagt. Jeg skulle have været til teoriprøve 23/3-20, som så blev aflyst pga. Corona-situationen. Jeg fik dog hurtigt en ny tid i starten af april, som også blev aflyst. Jeg havde taget ni fridage til lidt kørsel og en køreprøve. Så jeg var faktisk på forkant med det hele, men planen blev skudt i sænk.

Min endelige plan mht. bil var en Skoda Fabia Combi. Men god ven nævnte Hyundai for mig. De laver lækre biler, og giver 5 års garanti. Og de kører ofte kampagner på deres biler, hvor man får masser af udstyr med til en beskeden merpris.

Jeg fik så indstillet kikkerten på en i30 Stationcar. Fruen og jeg tog ud og kiggede på sådan en. Den er altså lækker, men det første fruen sagde var “Den er altså alt for stor”. Og det var ikke helt ved siden af. Den var kæmpe. Og inden for et år eller to, er ungerne fløjet fra reden, og så har vi ikke rigtig noget at bruge så stor en bil til. Heldigvis holdt der også en i30 hatchback der ude, og jeg var faktisk solgt med det samme.

Efter at have tænkt over det et par dage, blev vi enige om, at det skulle være sådan en – Value Edition +. Noget med betal 10K ekstra og få udstyr for 61K. Med mørktonede ruder, aftageligt anhængertræk, luksusmåtter og i farven Phantom Black Pearl løb den op i 227K.

Jeg regnede med der var en måneds leveringstid eller noget i den stil. Men den var faktisk klar efter en uge. Det var ikke svært at få nogen til at køre den nye bil hjem for mig. Min bonusdatter og svigerdatter stod nærmest i kø 🙂

Sidste weekend var jeg lige ud og sætte det smarte anhængertræk på. Det var nemmere end jeg havde regnet med. Og lige så nemt at pille af igen.

I søndags var vi så lige ud og rulle en tur med det nye vidunder. Mest fordi jeg gerne lige ville prøve Apple CarPlay. Det var super nemt og ret blæret.

Instruktionsbogen er på ca. 600 sider, og der er flere knapper i bilen end i et moderne jagerfly. Mutilfunktionsrat (læder), og nøglefribetjening er fandeme i orden,

Vægtafgiften havnede i min E-boks samme formiddag vi hentede bilen. Meget kan man sige om SKAT, men de er altså ikke langsomme når de skal have penge.

Jeg er selvfølgelig lidt indebrændt over jeg ikke selv kan/må køre i bilen, men jeg er også voksen nok til, at indse der er folk der har mistet deres arbejde, firma osv. Og så er der jo, desværre, også nogen der rent faktisk mister livet i disse tider, og så er mit problem jo ikke noget at tale om.

Heldigvis begynder det så småt at lysne. Køreskolerne åbner igen på mandag, så der er håb, og jeg glæder mig helt vildt til at køre min første tur alene i bilen.

Skal 2020 bare være Året?

Allerede efter nytårsaften besluttede jeg mig for, at 2020 skulle være mit år. Jeg/vi er efterhånden ved, at være godt træt af at bo på Vesterbro. Som tidligere skrevet er det planen at rykke til et rækkehus i Kokkedal – vi kryber langsomt, men sikkert, op ad ventelisten.

Nu er det jo ikke fordi Kokkedal ligger i den anden ende af landet, men en bil er nok alligevel nødvendigt. Så jeg er gået igang med at generhverve mit kørekort – efter 20 år uden.

Med mine skiftende arbejdstider, er der en smule svært at får det hele til at gå op. Jeg har heldigvis fået sådan en on-line teoribog med prøver osv. Det var ret svært i starten, men det hele er efterhånden kommet tilbage, og jeg kan nu bestå en teoriprøve her hjemme. Jeg terper lidt teori når jeg har tid og lyst. Det går forbavsende godt, og jeg er faktisk ikke specielt nervøs for den kommende prøve.
Jeg smutter ud på skolen i næste uge og får bestilt en teoriprøve til slut marts eller start april – kommer lidt an på hvordan det kan arrangeres.

Jeg regner ikke med jeg har glemt hvordan man kører bil, så det praktiske burde være en formsag.

Lige så snart jeg har kørekortet skal der købes bil. Og det må meget gerne være i starten af maj. Jeg har været hele paletten rundt med biler, og jeg er end op med noget så kedeligt som en Skoda. Jeg lagde ellers ud med noget SUV/Crossover agtigt, men kom i tanke om jeg ikke er helt ung længere. Bilen skal være fornuftig, økonomisk, og have plads til børnebørn og deres gear. Så det ender med en Skoda Fabia Combi.

Næste stop, Kokkedal… Måske

Vi rykker længere og længere op på ventelisten til et rækkehus i Kokkedal. Egentlig ville jeg helst ned til Sorø og bo, men blev nedstemt her hjemme. Mest fordi konen møder kl. 0700, og ville i så fald skulle rigtig tidligt op….

Vi besluttede os for at smutte en tur der op, og lige se hvordan der egentlig ser ud. Så en søndag formiddag tog vi et S-tog til Hovedbanen, og derfra videre med et regionaltog mod Nivå. Det gik forbavsende hurtigt.

Vi startede, selvfølgelig, med at gå forkert. Nok fordi jeg brugte kortet på min mobil, og den valgte en rute til bil. Men vi fandt det da. Og det var en positiv oplevelse. Der er super hyggeligt, og meget fredeligt, hvilket egentlig var det vigtigste for mig.
Det er ligesom delt op i to – Byengen og Skovengen, eller grå og gule huse. De er ens indvendigt.

Efter at have lusket rundt i små tre kvarter, vendte vi snuden mod stenbroen. Denne gang fandt vi den rigtige vej, og det viste sig, at der faktisk er lidt smuk natur lige i nærheden.

Da vi var kommet hjem blev vi enige om, at dér vil vi gerne bo, så det er planen. Vi krydser fingre for, at vi kan flytte til sommer. Vi skal nok også lige have købt en bil først 🙂

Farvel til FaceBook

Jeg havde tænkt virkelig længe over det, og i dag har jeg så taget beslutningen. Jeg har lukket min Facebook konto. Jeg prøvede at tænke tilbage på hvornår der sidst var noget, som jeg kunne bruge til noget. Altså noget vigtigt. Dét kunne jeg ikke. Og så brugte jeg alligevel alt for meget tid på det. Jeg vil sikkert savne den daglige kommunikation med venner og kolleger, men jeg tænker det kan klares uden Facebook. Dét kunne det ihf før 2009 🙂

Jeg har en lille håndfuld kolleger/venner som ikke er på FaceBook, og de lader til at klare sig fint uden. Så hvorfor skulle jeg ikke også kunne det?
Jeg ved ikke om jeg stadig kan bruge “Messenger”, men er det stadig muligt, vil jeg stadig bruge den. Jeg forlader ikke helt de sociale medier, men beholder både min Snapchat og Instagram.

Ecco Walkathon

Min svigerdatter og hendes kone fik idéen, og det endte med at vi alle tog afsted i søndags for at deltage. Så tidligt søndag formiddag (0930) tog vi et S-tog ind til Østerport, og gik der fra ned til Kastellet.
Der var rigtig mange mennesker – faktisk hele 15.000 deltog i jubilæumsåret.

Vi havde valgt “Just Walk” ruten på 10 Km. Vi var heldige med vejret, så det var egentlig bare der ud af.

Ca. halvvejs røg vi ind på et pizza-hus ude på Bryggen.

Efter at have fået lidt “junk food” gik vi videre og kom lige forbi de kongelige gemakker på Amalienborg.

Jeg havde desværre ikke min Nikon med. Der var ellers mulighed for at få taget nogle fede billeder. Men det må blive til næste år.
Jeg syntes vi gik ualmindelig langsomt – vi havde jo også lige en barnevogn med 🙂 Men vi kom da i mål.

Vi var hjemme hos os igen omkring kl. 16, og blev enige om det havde været en helt fin dag. Og vi skal da også deltage igen næste år.

Hacket

Jeg havde aldrig troet det skulle ske for mig. Onsdag aften brokkede min ene datter sig over, at min PhotoStation på min NAS ikke virkede.
Jeg prøvede både på min iPhone og Mac Pro – uden held. Jeg kunne dog logge ind på den via en browser. Jeg prøvede at opdaterer Appen – hvilket den heller ikke ville. Så et eller andet var der galt.

Jeg tjekkede så mappen med billeder. Det viste sig at de alle pludselig var krypteret, og i hver mappe lå en lille fil med instruktioner til hvordan jeg kunne få en kode til at låse dem op 🙁
Lige sådan noget havde jeg jo hørt og læst om. Jeg blev selvfølgelig ret sur, men priste mig lykkelig for min sikkerhedskopi. Pudsigt nok så var der ikke pillet ved alt mit musik, og de billeder jeg bruger til nævnte PhotoStation.

Et eller andet sted var det måske meget godt det skete. Diskene har kørt i tre år, og brugt i tre forskellige NAS´. Så en formatering var måske ved at være på tide.
Torsdag formiddag slettede jeg hele lortet. Efter det indlæste jeg en sikkerhedskopi af systemindstillingerne – så jeg ikke skulle oprette brugere osv. igen. Så ændrede jeg password og netværksindstillinger.

Da jeg kom hjem fra arbejde om aftenen, indlæste jeg sikkerhedskopien af alt data, og det hele var som før – dog syntes jeg den kører bedre nu.

jeg har stadig ingen idé om hvordan og hvorfor, men det var alligevel noget af en forskrækkelse, som heldigvis ikke betød andet end et par timers arbejde.

Så gik den sommerferie

Hvorfor går tiden altid så hurtigt, når man har ferie? Der hvor jeg arbejder (DSB), holder vi sommerferie efter ferietal. D.v.s. min sommerferie skifter fra år til år. Hvis det ikke lige passer skal jeg selv få byttet osv. Og dét er ikke altid nemt. I år havde jeg sommerferie i de sidste tre uger af juni – igen uden kone og unger, som passede deres arbejde, skole og uddannelse.

De sidste par måneder op til min ferie var usædvanlig hårde. Mest fordi vi havde det her med overgang til en ny overenskomst. Kort sagt var jeg slidt ned til sokkeholderne, og så frem til at holde fri.

Hvad bruger man så tre uger på alene. Tja, den første dag var jeg på arbejde, da jeg havde byttet en dag med en god kollega der skulle til noget familie fødselsdag i Hobro. Jeg fik så en anden fridag jeg brugte på en MTB tur i Tisvilde Hegn.

Jeg har den her gode ven/kollega der er lige så interesseret i 2. Verdenskrig som jeg. Sidste år var vi ovre og se Tirpitz bunkeren ved Blåvand. I år ville vi ned og se den gamle U-båd ved Laboe i Tyskland.

Vi kørte afsted kl. 0715, hvilket er vildt tidligt for mig, der bare hader at stå tidligt op. Vi var heldige med vejret, og U-995 så fantastisk ud der nede.
Vi lærte også, at i Tyskland skal man bruge et særligt kort til parkering. Vi måtte køre i en hæveautomat for at få fingre i nogle € 🙁

Vi tog selvfølgelig den helt store tur, så vi var både nede i kælderen, og oppe i tårnet.

Det var en super fed oplevelse, og vi brugte 2-3 timer der nede. Vi ville egentlig godt have købt nogle souvenirs med hjem, men biksen tog kun i mod kontanter, hvilket vi ikke havde med.

På hjemturen rundede vi lige Flegaard i Burg, og fyldte bilen op.

Vi kørte hurtigt videre til færgen i Putgarden. Vi var efterhånden lidt trætte og sultne.

Vi røg ind på McDonalds i Nørre Alslev, og hurtig videre med KBH.

Tiden passede fint og jeg var hjemme 2115, godt træt med i godt humør. Vi havde en super fed dag.

To dage senere skulle jeg på den igen. Jeg skulle på tøsetur til Hansa Park i Tyskland. Igen var jeg/vi oppe alt for tidligt, og satte kursen sydover.

Vi var knap så heldige med vejret. Det pissede ned, og det kunne mærkes på humøret.

Heldigvis klarede det lidt op, da vi kom til Tyskland, og vi kom faktisk gennem resten af dagen uden regn. Det var overskyet med en behagelig temperatur.

Hansa Park er lidt ligesom Bon-bon land – bare meget federe.

De har de vildeste rutsjebaner der nede. Og vi prøvede alle tre.

Vi havde nogle sjove timer der nede, inden vi besluttede os for at vende næsen hjem ad. Jeg fik overtalt tøserne til at droppe bordershop´en, så vi kørte direkte til Flegaard i Burg. Især min yngste var begejstret. Jeg havde købt øl med hjem til hende, men hun skulle have flere til Roskilde.

Endnu en lang dag nærmede sig sin afslutning da vi var hjemme omkring kl. 22. Min kone havde passet det ene barnebarn hele dagen, og hun så sgu lidt brugt ud da vi kom hjem 🙂

Det var allerede den første uge. Ugen efter brugte jeg på MTB, og lidt artikler for hwt.

På mit arbejde bliver der ofte arrangeret noget socialt. Og en kollega fik mig overtalt til at tage med på en gå-tur i Næstved…
Igen var det tidligt (for mig). Jeg mødtes med en kollega kl. 0845 i Tårnby, og så kørte vi ellers til Næstved.
Det skulle vise sig at være super hyggeligt. Næstved er en langt federe by, end jeg lige havde regnet med.

Gå-turen endte med at være på 13 Km, men heldigvis sluttede vi af med lidt godt mad.

Ellers lavede jeg ikke så meget andet end at slappe af og lade op. Jeg fik selvfølgelig besøgt mine forældre, og vi var også lige til en 18/50 års fødselsdag. Kort sagt så fløj dagene.
Den sidste fredag brugte jeg på at besøge mine ynglingsbanditter i Korsør.

Nåh, ja, så stod vores opvaskemaskine af forrige fredag. Jeg købte en ny om lørdagen, og den kom i forgårs 🙂

Ingen ferier uden jeg får mærkelig idéer 🙂 Den sidste uge syntes jeg pludselig at jeg var for gammel til at gå med et Apple Watch… Jeg savnede mit dykkerur, som langt mere er “mig”.
Jeg regnede ikke med der var et marked for sådan noget, men jeg fik det solgt på en ½ på dba, og køberen stod her indenfor en time. Dét havde jeg sgu alligevel ikke regnet med, så indtil i morgen må jeg gå med mit Seiko….
Pingo´en kommer i morgen.

Jeg skal møde 1346 i dag, og ser alligevel frem til at komme tilbage 🙂

BridgeWalking

Turen blev aflyst sidste år, så da en ny blev planlagt i år var jeg “game” med det samme, og fik søgt fri til det.
Hvis du ikke ved hvad BridgeWalking er, kan du se mere på bridgewalking.dk – kort sagt handler det om at gå en tur på Lillebæltsbroen.

Vi var 9 kolleger som tog jeg toget kl. 1012 fra Hovedbanegården, og vi var ude ved stedet i Middelfart kl. 13 – som planlagt.
Efter en kort introduktion fra vores guide myldrede vi op på broen. Mand, det var altså en af de fedeste oplevelser. Efter at have kørt over broen så mange gange, var det vildt at se det hele fra en anden vinkel. Desværre må man ikke have noget med der op, så jeg har ingen billeder fra selve turen der oppe. Guiden havde en mobil med 🙂

Selv turen tog ca. 2 timer, og det blev en anelse køligt til sidst. Men vi kom alle ned i god behold.
Vi besluttede os for at gå ind til Middelfart og finde et sted, hvor vi kunne få noget at spise. Jeg havde selvfølgelig min Nikon med, og turen gav mulighed for at at se broen lidt tættere på.

Vi fandt et hyggeligt sted med en god udsigt, hvor vi fik lidt god mad, inden turen atter gik mod Hovedstaden.

Vi nåede toget 1720 fra Middelfart, og jeg var hjemme på Vesterbronx igen omkring kl. 20. Det var en lang dag, men absolut det hele værd.