
Som tidligere nævnt, så udfordrede jeg mig selv til at køre 125 Km MTB på 12 dage. I dag kørte jeg så den 6. tur på 11 dage….

Det var ikke helt så slemt som jeg havde forestillet mig. Det værste var næsten at tage mig sammen til at få smidt MTB´en på bilen og komme afsted.
Jeg var lidt udfordret af vejret. Især blæsevejret i starten af ugen var noget lort. Jeg var der oppe i tirsdags og blev holdt tilbage af masser af grene og blade på sporet – og så selvfølgelig en del væltede træer!! Og det var bare på tekniksporet og sydsløjfen….

I dag kørte jeg så begge sløjfer og det var virkelig slemt på nordsløjfen, men jeg kom da igennem uden uheld.
Det har været hårdt men også sjovt. Nu holder jeg lige en pause til sporet igen er ordenligt farbart. De sidste tre dage af min ferie står på afslapning.
