Tilbage i 2019 smed jeg 30K efter en MacBook Pro 15 med Core i9 osv. Den kom med det elendige butterfly tastatur som Apple brugte på det tidspunkt. Et par måneder efter købet smed Apple så en 16″ MacBook Pro på markedet med det nye tastatur. Det var jeg faktisk ret sur over, og har vel egentlig været det lige siden.

Det var først for nylig jeg kom til at tænke på hvor meget federe det var med en lidt større skærm på en MacBook Pro. Bevares jeg havde da været mægtig glad for min iPad Pro. Den kom dog til kort, da jeg ville prøve at redigere nogle billeder jeg havde taget for en ven. Altså det gik da sådan nogenlunde, men det endte med jeg gik oven på og brugte min Studio.

Jeg begyndte så at kigge lidt på dba, og priserne var faktisk ikke helt så overdrevne som jeg havde regnet med. Så jeg kiggede hos refurbed, hvor de koster lidt mere, men kommer med 1 års garanti – og det kan vi li´.

Jeg havde fundet frem til, at det ikke nødvendigvis skulle være den nyeste (forskellen er minimal), men en 2021 model med M1 Pro, 16 GB RAM og 1 TB SSD. Og fordi jeg er mig, skulle den være i klassisk silver. Det havde de selvfølgelig ikke. D.v.s. det havde de, men så kunne jeg kun få den med 512 GB SSD, og det gad jeg ikke. Så det blev den allestedsværende Space grey. Set i bakspejlet er jeg alligevel glad for det, for den bliver hurtigt nusset i silver (har jeg set på fruens MacBook Air).

De “nye” maskine kom i fredags. Jeg kan faktisk ikke se den har været brugt! Og den er for vild. Næsten lige så mange kræfter som i min Mac Studio…. Og så med en 16,2″ liquid Retina XDR skærm.
Kort sagt er jeg vild med den. Den er noget tungere og mere uhandy end en iPad, men det tænker jeg nok jeg overlever.