MTB challenge fuldført

Som tidligere nævnt, så udfordrede jeg mig selv til at køre 125 Km MTB på 12 dage. I dag kørte jeg så den 6. tur på 11 dage….

Det var ikke helt så slemt som jeg havde forestillet mig. Det værste var næsten at tage mig sammen til at få smidt MTB´en på bilen og komme afsted.
Jeg var lidt udfordret af vejret. Især blæsevejret i starten af ugen var noget lort. Jeg var der oppe i tirsdags og blev holdt tilbage af masser af grene og blade på sporet – og så selvfølgelig en del væltede træer!! Og det var bare på tekniksporet og sydsløjfen….

I dag kørte jeg så begge sløjfer og det var virkelig slemt på nordsløjfen, men jeg kom da igennem uden uheld.

Det har været hårdt men også sjovt. Nu holder jeg lige en pause til sporet igen er ordenligt farbart. De sidste tre dage af min ferie står på afslapning.

Udgivet i MTB

MTB challenge

Min kones ferie sluttede i går, så jeg har lige to uger for mig selv. Jeg har ikker rigtig nogen planer andet end jeg skal have kørt MTB…
Og så var det jeg tænkte hvorfor ikke udfordre dig selv? Så jeg har besluttet mig for, at jeg skal køre 125 Km i Asserbo plantage / Tisvilde hegn på 12 dage. Det lyder måske ikke af så meget, men, tro mig, det er det. Jeg er jo ikke helt ung mere (57 i næste uge), og jeg skal have en dags pause mellem hver tur.

Og jeg har heller ikke lyst til at bruge min ferie på en MTB halvdelen af tiden, og den anden halvdel på at have ondt af mig selv.

Jeg startede i går med tage i plantagen og køre teknik- og sydsløjfen. Planen er at køre hele sporet i næste uge, hvis ellers formen er til det.

Det var første tur i 6 uger og tiden ligger små 4 min fra min personlige rekord, så jeg var egentlig godt tilfreds.

I morgen tager jeg op og kører begge sløjfer!!

Udgivet i MTB

Lækker fridag

Jeg havde en enkelt tiltrængt fridag i torsdags som jeg havde besluttet jeg ville have det bedste ud af. Så jeg stod tidligt (for mig) op, og fik smidt min MTB på Den sorte Bandit, og efter morgenkaffe og lidt morgenmad var jeg klar til at køre en tur til Asserbo Plantage/Tisvilde Hegn.

Vejret var perfekt og jeg havde virkelig set frem til turen. Jeg landede der oppe ca. 1145. sidst jeg var der oppe kørte jeg begge sløjfer, men besluttede mig for at “nøjes” med teknikspor og sydsløjfen.

Tre minutter fra min personlige rekord, så jeg var godt tilfreds. Jeg har en aftale på onsdag med min ene makker hvor vi kører begge sløjfer…. Det skal nok blive sjovt.

Sluttede af med en kold Faxe Kondi og nød solen, hvorefter jeg kørte hjem. Efter at have været i bad osv., kørte jeg i Føtex og købte ind til aftensmad.

For et par uger siden foreslog min kone at mit Lego skulle op på nogle hylder… Altså ud af vitrineskabet…. Så vi havde købt nogle nye hylder, som så havde stået nogle dage. Jeg havde lovet at sætte dem op onsdag eftermiddag. Det var ikke fordi jeg gad, men jeg fik da nosset mig sammen.

Som altid løb min skruemaskine tør for strøm, så imens den stod og ladede, gik jeg på nettet og købte en ny. Denne gang en Bosch, som bruger samme batteri som hækkeklipperen min kone lige har købt.

Mobilbillederne yder ikke bilerne retfærdighed. Det ser langt bedre ud i virkeligheden. Næste skridt bliver at samle gaven fra mine børn (fars dag). Planen er at starte på tirsdag og så må vi se hvor lang jeg når. Umiddelbart tænker jeg den er noget nemmere end bilerne…

Årets første tur i “Hegnet”

Min MTB havde stået i skuret siden 23/11-22, og det havde længe kriblet i mig for at komme op og køre en tur. Men vejret har ikke ligefrem været på min side. Jeg havde brug for en periode med tørvejr… Og dem har der sgu ikke været mange af den sidste måned. Og så skulle det gerne passe med en fridag.

Men det lykkedes. Mandag havde jeg sent fri, og var først hjemme 0030, men satte alligevel mit vækkeur til 0945. Normalt mødes vi omkring kl. 11 der oppe, men de andre helte kunne ikke deltage, så det var kun mig.

Jeg kørte hjemmefra omkring kl. 11, og landede oppe i Asserbo plantage / Tisvilde Hegn 1140. Det lignede sig selv. Jeg havde besluttet mig for at køre tekniksporet og Sydsløjfen – Og var godt spændt på hvordan det ville gå efter to måneders pause.

Men det gik forbavsende godt. Jeg gav den gas uden at overdrive. Jeg kunne godt mærke at teknikken ikke er helt hvor den skal være, og formen mangler også lige lidt. Men det skal nok komme efter et par ture mere.

Jeg kom gennem sporet uden at møde nogen, og kom tilbage til min bil uden uheld af nogen slags. Jeg kørte turen små 11 min. langsommere end min personlige rekord, hvilket jeg var godt tilfreds med. Og så er det altid svært med tiden, da sporet hele tiden bliver længere og længere…

Solen var kommet frem så jeg sad lige og nød den lidt, imens jeg drak en medbragt Faxe Kondi, inden jeg satte kurs mod Kokkedal. Alt i alt var det en super fed tur, og jeg glæder mig allerede til den næste.

Udgivet i MTB