Julen er på vej

Konen startede allerede i slutningen af oktober. Personligt syntes jeg det er alt for tidligt. Jeg kan godt lide juletiden, men bliver sgu træt, når jeg kan købe juleting midt i oktober…

Intet er som da jeg var dreng. Jeg er klar over, at tiden er en anden, men alligevel. Jeg blev færdig med julegaveindkøbene i søndags – det hele købt online!!

Vi var lige en tur i Plantorama i går…

For første gang i mange år skal vi holde jul uden (små) børn, så vi gør ikke så meget ud af af at pynte op her hjemme. Vi køber juletræet et par uger før juleaften.

På et eller andet tidspunkt i den nærmeste fremtid, kører vi i Føtex og køber alt ind til juleaften, og 1. juledag. Jeg har fri 23-26/12. Jeg skal holde juleaften med mine forældre, hvilket jeg ikke har prøvet i mange, rigtig mange, år. Og jeg glæder mig.

Vi har selvfølgelig også et par af de uundgåelige nøddeknækkere.

Nu venter jeg så at alle gaverne kommer, så de kan blive pakket ind og gemt af vejen til juleaften.

Seiko Prospex

Jeg ville ellers have ventet til januar med at købe nyt ur. Men så kom det pludselig på tilbud, og så slog jeg til.

Jeg ved ikke hvorfor det lige skulle være det, men jeg er altså vild med det. Kendere vil vide, at det er en opdateret version af “legenden” fra en gammel film…

Det er altså fedt at kunne mærke jeg har et ur på igen. Og så kan det tåle nogle tæv…

Revanche

Punkteringen i sidste uge var forhåbentlig en enlig svale…. Ihf. lavede jeg en aftale med min ene makker om at tage op og “straffe” sydsløjfen og tekniksporet i går.

Vi havde god fart på cyklerne uden at køre os selv i smadder. Vejret var fint, om end en smule køligt de første par kilometer. Ingen uheld og vi var tilbage ved bilerne efter de sædvanlige 17-18 Km. Her sad vi lige og sludrede lidt imens vi fik hældt lidt sodavand indenbords.

Tiden er små 5-6 min langsommer end vi kan køre på en god (sommer)dag. På denne her årstid er der en smule glat nogle steder. Og vi vil jo helst ikke komme galt afsted…

Mon ikke vi kan finde tid til et par ture mere i år?

En af den slags dage…

Jeg var dødtræt da vækkeuret ringede kl. 1005 på min fridag. Jeg havde besluttet mig for, at tage en tur i Hegnet og lufte min MTB. Så jeg fik kæmpet mig ud af køjen, fik morgenkaffe og lidt at spise.

Jeg fik hurtigt pakket mig gear og kørte afsted omkring kl. 11. Som altid på en hverdag, var der ikke nogen andre end mig der oppe.

Jeg fik startet Sports-tracker på min iPhone og kørte afsted i det (forholdsvis) gode vejr. Jeg nåede ikke særlig langt før der kom en underlig lyd fra min MTB. Jeg tænkte ikke over det, før den blev rigtigt tung at trække 🙁

Punktering!! Det er så kun anden gang på to år, og jeg var heldigvis ikke nået så langt, men alligevel…

Det var bare… Altså sikke da noget lort. Jeg trak cyklen tilbage til min bil. Og dét var næsten lige så hårdt som at køre på den.

Da jeg nu fik en uventet og ikke særlig velkommen gå-tur benyttede jeg mig af lejligheden til at tage lidt billeder af sporet. Jeg startede i Asserbo Plantage, hvor man kører direkte ud på Teknik-sporet, som er den hurtige del af hele sporet. Jeg ville have haft sydsløjfen med, men nåede ikke så langt denne gang.

Kørte forbi den lokale cykelsmed på vejen hjem, og regner med at hente den senere i dag.