FaceBook

Det blev til 14 måneder uden FaceBook. Indrømmet jeg havde savnet det lidt, og InstaGram var blevet lidt kedeligt. Den primære årsag til mit come-back var, at jeg godt ville følge lidt med i hvad der sker her hvor vi bor. Og det føltes bare forkert at skulle låne konens mobile og kigge med.

Jeg tænkte over det et par dage, og gik så igang med en ny profil fredag aften. Jeg havde på forhånd besluttet mig for at luge lidt ud i vennerne. Det gik stærkt og det føltes egentlig ret sjovt at være tilbage…

Jeg har så også fået Messenger igen, som jeg faktisk har savnet. Jeg har ikke været så meget på endnu. Jeg vil se om jeg kan få kontakt med de gamle klassekammerater fra folkeskolen og måske et par stykker fra tiden i forsvaret.