Endelig

På vej hjem fra Kroophold i det jyske, kørte vi lige forbi svigermor i Svendborg. Under besøget tjekkede jeg lige min mail. Fandeme om der ikke var et boligtilbud til os. Det var d. 28/7 og svarfristen var 9/8. Jeg sagde ja tak til tilbudet, og så væbnede vi os ellers med tålmodighed. Vi var nr. 11 på listen, og tænkte der sikkert var en god chance…

10. august (tirsdag) sad jeg og drak min morgenkaffe inden job, da min mobil ringede. Ukendt nummer, men jeg tog den alligevel. Det viste sig at være en dame fra boligselskabet, som kunne fortælle vi havde fået rækkehuset fra 15/10….

Inden den blev helt officielt skulle Fredensborg kommune lige godkende os. D.v.s. vi nærmest skulle sende et budget til dem. Vi fik ordnet papirerne samme aften, og sendte dem via E-Boks.

Torsdag aften kom huslejekontrakten i min E-Boks, og fredag formiddag betalte jeg indskudet. Så var der næsten ro på her hjemme.

I lørdags kontaktede jeg de nuværende lejere og aftalte et besøg søndag formiddag. Det er en smule mindre end vi regnede med, men til gengæld er haven så noget større, da det er et ende rækkehus.

Der er vildt mange ting der skal planlægges. Indtil videre er planen at vi rykker alle vores ting 23/10. En af mine venner komme tidligt, og så køre vi ud og lejer to store trailere. Regner med vi skal køre to gange. Vi tager ikke så meget med – tøj, køkkenting, senge osv.
Min store datter kommer så og henter noget af det vi ikke skal have med dagen efter, og så tømmer vi lejligheden helt samme dag.

Vi skal hente nøgler 15/10 og vil så bruge dagen på at dække af til maling, som vi så går igang med dagen efter. Vi regner med at kunne male hele huset på 3-4 dage (vi får lidt hjælp). I modsætning til vores nuværende lejlighed, er der ingen træpaneler og stuklofte. Så der skal bare rulles igennem 😏

Alle de nye ting vi skal købe køber vi så vi kan få leveret i uge 43. Vi håber at kunne være på plads i samme uge. Dét kommer selvfølgelig ikke til at holde, men har vi bare det hele i huset skal det nok gå. Vi skal aflevere nøgler her hjemme 29/10.

Indtil videre har vi fået styr på:
– Opsigelse af nuværende lejlighed
– Opsagt internet og kabel TV her
– Bestilt 250/250 Mbps internet og kabel TV i det nye pr. 15/10
– Parkeringstilladelse – den gamle siger jeg op 29/10
– Husdyrtilladelse til vores kat

Vi er naturligvis glade og meget spændte. Efter at have boet i byen hele livet, skal vi nu væk. Det bliver underligt ikke at have et S-tog lige ved siden af. Heldigvis er der indkøbsmuligheder lige ved siden af…

Vi er klar over det bliver en hård omgang men resultatet skal nok gøre, at det bliver det hele værd!!

Et nyt kapitel i vores liv skal skrives… I dag skal jeg i Jem & Fix og købe flyttekasser…

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.