Så gik den ferie

Jeg kan slet ikke overskue, at jeg allerede i morgen skal starte på job igen. De tre uger er bare fløjet afsted. Den nuværende hedebølge gør det ikke nemmere.

Hvad har du/I så lavet? Tja, den nye bil har kørt omkring 3.000 Km siden ferien startede. Ikke fordi vi har boet i bilen, men det går altså stærkt, når man planlægger lange ture.

Vi har været over storebælt tre gange. Første gang da vi besøgte svigermor i Svendborg, anden gang da fruen og jeg var på Kroophold i Ans ved Silkeborg, og tredje gang da vi var ovre på Egeskov slot.

Og så har vi været i Sommerland Sjælland og på koldkrigsmuseum på Stevns. I fredags hentede vi mine to ynglingsbanditter (børnebørn) i Korsør, og brugte eftermiddagen i Zoologisk Have her i København. Lørdag holdt vi min fødselsdag. I dag har vi ikke lavet noget, hvilket passede mig helt fint.

Jeg har selvfølgelig også været ude og køre MTB nogle gange, som altid i Tisvilde Hegn. Vi har selvfølgelig også besøgt bonusdatter, svigerdatter og barnebarn nogle gange ude på Amager. Alt i alt har det været en super ferie, og alligevel tænker jeg det bliver rart at komme på arbejde – trods varmen.

Fremfor nogle enkelte billeder, slutter jeg dette indlæg med et lille galleri fra de sidste tre uger…

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.