Apple Watch > “Old School” automatic

Nu må jeg sgu snart lære det. Tre Apple Wathc´s senere er jeg tilbage. De første 4-5 måneder er begejstringen i top, og følelsen er bare “Kæft, hvor er det fedt og svar” Efter ca. 4 måneder sniger følelsen af popsmart sig langsomt ind på mig. Herefter går det ned af bakke, og ender med en følelse af, at jeg render rundt med noget feminint legetøj på håndledet 😂

Jeg har altid godt kunne tænke mig et automatisk ur. Så jeg begyndte at kigge efter et i prisklassen 2-3K. Der er overraskende mange. Helt som forventet tog det ikke meget mere end en ½ time at sælge æble-uret på dba. Jeg var lige ved at købe en Citizen Pingo igen, men blev enig med mig selvom, at det ville jeg bare ikke igen, igen. Jeg vendte hele tiden tilbage til en Citizen Promaster Automatic, og søndag bestilte jeg det. Det kom i går og i dag har jeg så lige fået fjernet et par led så det passer til mit spinkle håndled.

Det er langt mere maskulint, og jeg håber jeg kan vænne mig til det. Jeg er klar over det ikke er så præcist som et Quartz-ur. Men så længe jeg ved hvor meget det går “ved siden af” går det nok. Det vigtigste er at det føles rigtigt!!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.