MTB to the next level

Der er efterhånden gået små tre år siden den spæde start. Vi møder ofte andre når vi er i skoven. Og jeg havde lagt mærke til, at flere af dem kører med klikpedaler. Min ene makker brugte det også i starten, men droppede det hen ad vejen. Da jeg spurgte indtil det var svaret bare “at det er ikke noget for mig”.

Jeg kan både se fordelen og ulemperne ved det. Jeg har lidt erfaring med det fra alt det Spinning jeg har været til. Det er selvfølgelig ikke det samme, på en cykel der ikke kan vælte, men teknikken har jeg da.

Så jeg besluttede mig for at prøve. Hos cykelgear havde de oprydningsudsalg, så jeg slap uden det kostede en formue. Jeg købte sko, pedaler og strømper.

Det drillede lidt at få de nye pedaler på, men på, det kom de. Jeg har ikke prøvet at køre med dem, men blot lige prøvet at klikke mig ind og ud. Princippet er det samme som på en Spinningscykel, så det skal nok gå.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.