Det blev en EOS M5

Efter salget af min Nikon D750 var det tid til et nyt cam. Det skulle være spejlløst (igen),og da jeg har prøvet flere forskellige fra Sony, ville jeg have noget andet. Helst ikke for nyt, så jeg slap for børnesygdomme osv. Altså en topmodel med et par år på bagen 🙂

Canon er langt om længe kommet ind i kampen, og deres M5 lød til at være sagen. Så det blev sådan en. Bestilte et starter-kit hos Proshop – M5 hus, 15-45mm objektiv, og en adapter.

Og da jeg aldrig bruger den indbyggede blitz til noget, skulle jeg selvfølgelig have en ordentlig ekstern en af slagsen. Jeg brugte lige en lille time på at søge på emnet. Og det viste sig at alle Canon nørderne anbefalede en Godox TT350. Så jeg købte mig sådan en. Jeg var fristet af nummeret større, men fik behersket mig i sidste øjeblik.

Jeg var ellers glad for det sidste spejlløse cam jeg havde. Men det pissede mig af, at jeg skulle betale en formue for et objektiv med fast blænde. Med den medfølgende adapter kan jeg bruge alle objektiver med en EF fatning. Min første tanke var et Tamron 17-55 mm f2.8, men så kom jeg i tanke om, at det var forholdsvis stort, hvilket er fint nok på et dSLR, men på det her mikroskopiske cam må det gerne være lidt mindre.
Sigma laver en tilsvarende der er en smule mindre, så der er sådan en på vej til mig. Jeg er klar over mit cam bliver ca. dobbelt så tungt, og mindre handy, men jeg VIL have et ordenligt glas på det.

Jeg glæder mig til det kommer, og det skal stå sin prøve når jeg skal på roadtrip med en kammerat i min nye bil.

Jeg har ikke haft tid til at lege så meget med det, men et par hurtige skud skal I ikke slippe for. Først et med flash fra stuen her hjemme.

Og et fra køkkenet, hvor jeg sidder og skriver dette indlæg.

More to follow når det nye glas kommer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.