Say hello to my new friend

Den nye 15″ MacBook Pro ankom i onsdags. Jeg var godt smadret efter en dag på skolebænken fra 0800 til 1600, men gik i gang nærmest da jeg trådte ind af døren her hjemme.
Det tog ikke lang tid lige at gøre den køreklar som jeg vil have det. Ingen problemer. Den er hurtigt som i meget hurtig.
Det tog lige et par dage at vænne mig til størrelsen. Jeg har ikke haft en 15″ MBP siden de gamle Core 2 Duo modeller. Retina skærmen er i særklasse fed – jeg kører med 1680×1050 opløsning som er perfekt til mig. Jeg prøvede lige kort med FHD, men det blev sgu alligevel for småt for en “ældre” mand.

Jeg var især spændt på hvordan det ville være at redigere video på den. Mest fordi jeg kom fra 2×25″ skærme. Men det var ikke noget problem. Helt som forventet var selve renderingen af videoen fra vores MTB-tur i Tisvilde Hegn ikke noget problem for maskinen. Det gik vildt stærkt.

Èn ting er følelsen. Jeg ville jo også gerne have lidt tal på det. Så jeg prøvede lige de sædvanlige Mac-benhcmarks. Mand, den vasker gulv med den stationære jeg havde før.

Uden stationær er der ingen grund til at have et skrivebord i stuen. Så i dag har jeg været med en kammerat i Daells-bolighus og købe en skænk. Det har hele tiden være planen, og det har givet lidt mere luft i vores stue.

Jeg fik samlet den uden problemer. Eller tegningen var vidst ikke helt korrekt mht. glideskinnerne til skufferne… Ihf. sad de ikke rigtigt da jeg skulle sætte dem i. Dét fik jeg hurtigt fikset.

Det hele har, som en bonus, fået mig til at rydde op i alt det PC-lort jeg havde liggende. Alverdens kabler, gamle RAM-stænger og diverse interne PC-kabler. Jeg fyldte to store Netto-poser, og smed det hele ud.

Alt i alt har det været en succes, og jeg er virkelig glad for jeg gjorde det. Well, det gjorde lidt ondt at skille mig af med den stationære, men erstatningen er simpelthen for lækker.

Især min yngste datter er helt vild med touchbar´en i Pro´en. Indtil videre har jeg ikke rigtig fundet på noget fornuftigt at bruge den til. Men det ser godt ud. Touch-ID er dog et hit.

Jeg har både rodet med Photoshop og Lightroom. Her er går det også stærkt. Jeg skal lige vænne mig til, at jeg ikke har et skrivebord mere. Jeg var lidt på forkant med det hele, og købte en ny Wi-Fi extender, da den gamle var…. Tja, gammel med gammel teknologi. Jeg vill have AC og bedre dækning. Især vores køkken og det bagerste værelse har altid været døde områder. Det har hjulpet med en ny extender. Jeg ramte 200 Mbit/s i køkkenet med den nye maskine.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.