Noget kan man da bruge en altan til

Jeg har ikke lagt skjul på min utilfredshed med vores nye altan. Mest fordi vi ikke fik noget valg som lejere i en andelsforening. Indtil videre har den bare været brugt til et tørrestativ – vi skal nok have et bord og et par stole, når foråret nærmer sig 🙂

I søndags skulle jeg tage billeder til en test jeg er i gang med. Og så regnede det selvfølgelig. Jeg havde brugt altanen da jeg skulle tage billeder til Riotoro Morpheus GPX 100 testen. Og de blev ikke helt tossede. Så jeg tænkte det skulle jeg da prøve igen. Jeg havde brugt vasketøjskurven som “bord”, og det ville jeg da gøre igen, og samtidig lige låne et tæppe af husets ene teenager.

Det er så heldigt, at undersiden af altanerne er helt hvide, så jeg tænkte dét kunne bruges til flashen, hvis den blev skudt direkte den vej. Det blev faktisk ret godt. Jeg har stadig meget at lære, mht. flashfotografering, men det skal nok komme.

Den største fordel ved at bruge altanen er at jeg kan være i fred. Jeg har tit haft en bunke børn omkring mig med en masse spørgsmål. Nu kunne jeg arbejde i fred 🙂

Kabinettet er et Deepcool Matrexx 55, som jeg næsten er færdig med.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.