Uheldig på eBay – igen

Efter at have opgraderet min Mac Pro havde jeg 16 GB DDR3 1866 ECC RAM, og en 6-kernet Xeon E5 1650v2 CPU i overskud. Jeg forsøgte at sælge RAM´ene, men uden held. Jeg gad ikke engang forsøge med CPU´en – den skulle jeg nok komme af med, men til en alt for lav pris.

Jeg havde altså RAM og CPU liggende, og jeg tænkte lidt over om jeg skulle sælge mit test set-up, og samle et nyt og bedre på X79 platformen. En ven/kollega havde haft lånt det, da han skulle samle en maskine til sin søn – Fortnite 🙂 Det viste sig at systemet var perfekt til det. Jeg kontaktede ham, og gav ham et tilbud. Han var “game”. Jeg skulle bare lige købe et kabinet, og samle maskinen for ham. Dét gjorde jeg…

Jeg havde heldigvis også en 250 GB Samsung 860 EVO SSD liggende, så jeg manglede nu køler, PSU, bundkort og et grafikkort. Køler og PSU købte jeg nyt, og det dukkede op lige før nytår.

Bundkort og grafikkort købte jeg fra to forskellige sælgere på eBay. “Grafikkortet” kom i går morges. Eller det vil sige der kom en pakke.

Det viste sig at være en PCI raiser eller noget i den stil. Et eller andet til mining 🙁 Jeg skrev straks til sælgeren og vedhæftede billedet.

Indtil videre går det nok. Problemet er, at i går eftermiddags kom bundkortet, og jeg har et kabinet jeg skal have testet i den nærmeste fremtid. Jeg har lige kontaktet sælgeren og bedt om et pakkenummer. Nu venter jeg bare…