Så mangler der bare det nye kabinet

Flytningen fra mini-ITX til ATX, skrider langsomt, men sikkert frem. Som altid har jeg lavet lidt ændringer til den oprindelige plan.
Jeg fik lidt kolde fødder mht. min bestilling hos Computersalg – de har det med at rykke leveringsdatoen i sidste øjeblik. Og da jeg så, i går aftes, så at Proshop ville få kabinettet hjem i morgen, og kunne levere dagen efter, annullerede jeg ordren, og lagde en ny hos Proshop.
Det er stadig et Lian Li PC O-11 Dynamic jeg vil have.


Efter at have kigget billededer og læst de få review´s der findes af kabinettet, blev jeg enig med mig selv om, at det ville se lidt fesent ud med en 240 mm vandkøler, når der nu er plads til en 360 mm…. Og så var jeg pænt træt af softwaren til den NZXT Kraken X52 jeg havde.
Jeg fandt hurtig frem til at det var en Arctic Cooling Liquid Freezer 360 jeg skulle have. Jeg har før testet et par af deres vandkølere, og de var alle ret gode, og meget støjsvage. Og så er det uden RGB, software osv. Ren PWM-styring. Det talte også lidt med, at den kommer med hvide blæsere, som helt sikkert vil se røvgodt ud i det nye kabinet.


Jeg skiftede også mening mht. bundkortet. Jeg kunne bedre lide designet på MSI´s Krait Gaming fremfor Tomahawk´en.


Både bundkort og køler ligger klar her hjemme…


Og da jeg syntes mit RX580 blev en smule lunt i det lille kabinet, er det blevet skiftet ud med et Zotac GTX 1070 Ti 🙂


Med lidt held kan jeg rykke over i det nye kabinet i weekenden. “Desværre” skal vi pakke hele stuen ned på søndag, da vi får malere på i næste uge. Det betyder ikke det helt store; jeg kan sagtens vente lidt endnu 🙂