“Nyt” test set-up

Det var ikke helt med i planen, at jeg selv skulle anskaffe mig hardware til test. Jeg kunne låne et AMD Treadripper set-up, men syntes det var lidt “overkill”, da jeg “bare” skal teste kabinetter. Og så har jeg det faktisk bedst, når det er mit eget shit jeg bruger.

Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville købe et brugt set-up – og glemte alt om det, indtil Bossen spurgte om jeg var klar i sidste uge… Så fik jeg travlt.
Jeg fandt ret hurtigt en bundle på hwt, som så interessant ud. Det skulle ikke være ældre end Intel´s Z97 platform, så jeg kunne bruge den 250GB Hynix nVME SSD jeg havde udskiftet i min XPS 13. Jeg fik købt den bundle, og skrev glad til Bossen, at jeg nu bare manglede grafikkort, køler og PSU. Fik svar tilbage, at han nok kunne grave en PSU frem, men det andet kunne han ikke klare 🙁

Der var/ er altid mange grafikkort til salg på hwt, men bare ikke i den prisklasse jeg kiggede efter. Jeg hastede videre til dba, hvor jeg fandt et jeg kunne bruge. Jeg fik hurtigt ordnet den lille handel. Både grafikkort og bundle kom dagen efter. Til min store overraskelse var der en god CPU køler med….

Bossen kommer med en PSU og det første kabinet på onsdag, og jeg er klar 🙂

Mit test set-up består indtil videre af:
MSI Z97 Gaming 3
i5 4690
16GB DDR3
250GB Hynix nVME SSD
XTX Radeon R7970
Cryorig H7 CPU køler

Jeg glæder mig lidt til at komme igang…

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.