Musik

Jeg/vi har ikke haft et musikanlæg i ca. 15 år. En DAB-radio i stuen og en i køkkenet, har dækket vores behov i alle disse år. Da min forældre købte et micro anlæg, tænkte jeg, at sådan et ville jeg da også have….
Jeg fandt hurtigt ud af, at priserne var lige fra billig til alt for dyr. Uden at have forstand på den slags, var det noget af en jungle at bevæge sig ud i. Jeg fandt et Marantz som jeg virkelig godt kunne lide. Det løb så op i 5K+ med et par lækre højtalerstandere. Og dét var alligevel mere end jeg ville give.
Der skulle være bluetooth og kræfter nok, uden at overdrive. 2 x 60W lød som passende. Og så skulle det være sølvfarvet – altså lidt retro-agtigt.

Jeg fandt så et Panasonic som dækkede mit/vores behov – og nok lidt til. I modsætning til de fleste andre jeg kiggede på, har det 3-vejs højtalere. Ikke at det betyder alverden, men jeg kan lide ordet 🙂

Da jeg pakkede det ud, konstaterede jeg at højtalerkablerne var alt for korte. Så jeg startede med at bestille nogle nye, og så ellers få sat det til. De nye kabler kom dagen efter. Der gik lige et par dage, inden jeg fik tage mig sammen til at sætte dem til. Konen ville have højtalerne rykket lidt væk fra vores store skænk i stuen….

Det er utroligt hvad det kan. Selvom jeg mest hører radio, er det alligevel en fornøjelse med ordentlig lyd. Det er sikkert ikke noget særligt, men forskellen kan høres. Jeg købte et par nye CD´ere et par dage senere. Vi havde lidt liggende i forvejen, men det meste var røget ud for længe siden…

Det er åbenbart faldet i konens smag. Da jeg kom hjem fra arbejde i går, kørte Brødrene Olsen for fuld skrald her hjemme 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.