Test af GoPro Hero Session

OK, det tog mig så lige tre uger, at få testet mit GoPro Hero Session. Jeg syntes jeg har haft så meget at se til i det nye år, og så har jeg heller ikke gidet.
Jeg var længe i tvivl om det beslag jeg havde købt egentlig passede. Og så måtte jeg vente ret længe på det 64 GB Micro SD-kort jeg havde købt til det.

Jeg måtte fjerne refleksen på styret. Sandsynligheden for at jeg render ind i en betjent ude i skoven, er minimal 🙂 Det passede faktisk perfekt.

Efter at have rodet lidt med Appen på min iPhone, så det fornuftigt ud. Så jeg ville da lige køre en kort prøvetur. Videoen er i Full HD 🙂

 

Jeg er faktisk godt tilfreds. Jeg kørte turen med forgaflen indstillet til jævn vej. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til, at gå når vi tager i skoven næste gang.

Musik

Jeg/vi har ikke haft et musikanlæg i ca. 15 år. En DAB-radio i stuen og en i køkkenet, har dækket vores behov i alle disse år. Da min forældre købte et micro anlæg, tænkte jeg, at sådan et ville jeg da også have….
Jeg fandt hurtigt ud af, at priserne var lige fra billig til alt for dyr. Uden at have forstand på den slags, var det noget af en jungle at bevæge sig ud i. Jeg fandt et Marantz som jeg virkelig godt kunne lide. Det løb så op i 5K+ med et par lækre højtalerstandere. Og dét var alligevel mere end jeg ville give.
Der skulle være bluetooth og kræfter nok, uden at overdrive. 2 x 60W lød som passende. Og så skulle det være sølvfarvet – altså lidt retro-agtigt.

Jeg fandt så et Panasonic som dækkede mit/vores behov – og nok lidt til. I modsætning til de fleste andre jeg kiggede på, har det 3-vejs højtalere. Ikke at det betyder alverden, men jeg kan lide ordet 🙂

Da jeg pakkede det ud, konstaterede jeg at højtalerkablerne var alt for korte. Så jeg startede med at bestille nogle nye, og så ellers få sat det til. De nye kabler kom dagen efter. Der gik lige et par dage, inden jeg fik tage mig sammen til at sætte dem til. Konen ville have højtalerne rykket lidt væk fra vores store skænk i stuen….

Det er utroligt hvad det kan. Selvom jeg mest hører radio, er det alligevel en fornøjelse med ordentlig lyd. Det er sikkert ikke noget særligt, men forskellen kan høres. Jeg købte et par nye CD´ere et par dage senere. Vi havde lidt liggende i forvejen, men det meste var røget ud for længe siden…

Det er åbenbart faldet i konens smag. Da jeg kom hjem fra arbejde i går, kørte Brødrene Olsen for fuld skrald her hjemme 🙂

Ikke flere testartikler fra min side

Testen af Riotoro´s CR1088 bliver den sidste test fra min side i denne omgang. Det har taget mere end en måned, at få den skrevet færdig. Som nævnt tidligere, så røg der et bundkort på hwt.dk´s server. Oven i det har jeg så længe kæmpet med CMS-systemet, som jeg bruger, når jeg skriver artikler.
Kort fortalt skriver jeg direkte ind på serveren. Det har altid drillet med Safari, så jeg har vænnet mig til, at bruge Google Chrome. Sidstnævnte er så også begyndt at fejle. Jeg har også prøvet med FireFox.

Jeg har selvfølgelig også prøvet, at skrive off-line i Apples txt-editor eller Pages. Men så skal jeg bruge alt for lang tid på at rode med formateringen efterfølgende.

Det ser ellers ret simpelt ud 🙂

Problemet opstår, når man bliver mødt af denne her, efter at have trykket på “Gem”.

Så er alt arbejdet bare væk. Auto-gem funktionen virker ikke. Ham der står for serveren siger det er fordi jeg arbejder på en Mac, hvilket jeg tvivler på. Og jeg gider sgu ikke have en Windows-maskine stående bare til det.

Lige før nytår meddelte jeg bossen, at nu var det slut. Da jeg startede skulle jeg teste kølere, og have en enkelt maskine stående. Pludselig fik jeg også tjansen med at teste kabinetter. Og da AMD lancerede deres Ryzen fik jeg et komplet system. Dét fik jeg forholdsvis hurtigt knoklet mig igennem. Da Bossen hentede det, fik jeg så et komplet AMD ThreadRipper system.

Kort sagt havde jeg masser af hardware stående, og det begyndte at irritere mig. Og da jeg samtidig løb panden mod muren i CMS´en gad jeg ikke mere. Da jeg først havde taget beslutningen, havde jeg det faktisk rigtig godt.
Jeg har aftalt med Bossen at jeg, indtil videre, holder en pause med det hele. Jeg ved ikke om jeg får blod på tanden igen, men jeg tvivler. P.t. har jeg tre fridage foran mig, og jeg skal IKKE rode med hardware.

Nu skal han så bare lige have hentet alt det jeg har her hjemme.

Der står så også lige to kabinetter i kælderen.