Den er landet

Fredag morgen omkring kl. 0930 ringede det på døren. UPS kom med min iMac 🙂 Indtil videre er den ikke kommet videre. Nu hvor jeg har fået den hjem, haster det ikke så meget.

Min bonudatter og hendes kone hentede det nye skrivebord i sidste weekend. Desværre blev jeg snydt lidt af billedet på IKEA´s hjemmeside. Bordpladen viste sig at være grå. Og det var jeg sgu ikke helt tilfreds med. De hentede bordpladen i går og bytter den i dag. Så med lidt held er det hele på plads meget snart.

Jeg har købt iMac´e med 8 GB RAM (2×4). Apple tager voldsomt meget for RAM, så jeg har købt 4×8 GB hos min sædvanlige hardware-pusher….

Mac´s er notorisk kræsne med RAM, så det er ikke bare at købe et eller to kit. Med lidt hjælp fra gutterne på macrumors fandt jeg de rigtige. De koster, selvfølgelig, lige en tand mere, men stadig det halve af hvad Apple vil have. Ikke helt uventet var de ikke på lager, men jeg håber de kommer på torsdag.

Lørdag skal vi til fødselsdag, og søndag vil jeg så bruge på at samle det nye bord, og få sat iMac´en op.

Mere følger.

 

Skriv et svar