iMac

Søndag skulle være dagen. Efter en lang og hård arbejdsuge, skulle jeg have gang i den nye iMac.
Jeg stod forholdsvis tidligt op, og gik igang efter morgenkaffen -og maden. Første step var at få parkeret det gamle skrivebord til “storskrald” ude i gården. Helt som forventet var det tungt og ikke særlig handy at få slæbt ud. Men det lykkedes uden jeg kom til skade. Inden der var gået en time, havde en eller anden nappet det. Så det lader til, at der er en der har fået glæde af det 🙂

Jeg fik hurtigt trukket de nye netværkskabler og fjernet de gamle – også bag vores store skænk. Jeg fyldte en hel pose med gamle kabler.

Det der med at samle møbler fra IKEA plejer jeg at være ret god til. Og det gik da også forholdsvis nemt. Jeg tog det stille og roligt, da jeg havde masser af tid.

Efter et par timer var det hele klar. Det eneste der ikke passede i min planlægning var leveringen af de nye RAM til maskinen. Jeg havde købt 2 stk. 16GB kit. Der var åbenbart kun ét kit på lager, som blev sendt til mig ret hurtigt. Det restende kit trækker ud. Først blev jeg lovet levering d. 9. nov, hvilket ville have passet fremragende. I fredags fik jeg så mail om, at datoen var blevet rykket til 21. nov 🙁 I dag er dagen så rykket til i dag, så med lidt held kommer de i morgen…. Så indtil videre må jeg klare mig med 24GB RAM i maskinen, hvilket vel egentlig også er rigeligt.

Det hele kom til, at se ud som jeg havde håbet.

Som du kan se på billedet har jeg samlet router og NAS i den nye reol. Routeren er kommet lidt op i højden – dækningen var god før, men er blevet endnu bedre nu.

Lige under står min NAS 🙂

iMac´en kom med macOS High Sierra installeret, hvilket var en glædelig overraskelse. Så slap jeg for at skulle opdatere med det sammen. Opsætningen tog små 10 min. Og så brugte jeg vel en lille timer på at få installeret programmer og lagt musik og billeder over på den. Det er fandeme dejligt med native USB 3,0 🙂

Skærmen er fantastisk, og næsten det hele værd. Resten spiller som forventet. Det er helt klart den fedeste computer jeg endnu har haft. SSD´en er vanvittig hurtig, og alt kører bare flydende. Det store Radeon Pro 580 grafikkort har jeg ikke rigtig brugt endnu, men det leverer varen i de få benchmark´s jeg har prøvet.

Billeder siger normalt mere end ord, så jeg har testet den i de mest normale benchmark´s og sat den nye op i mod den gamle Mac Pro og min MacBook Pro.

Den kan ikke helt følge med den gamle Mac Pro i CPU multi core. Det havde jeg heller ikke forventet. Det er trods alt 4×4,2 GHz mod 12×3,33 GHz. I single core tværer den dog den gamle hex core ud. SSD og GPU sparker røv.

Ét er syntetiske benchmark´s. Noget andet er hverdags-brug. Især Adobe´s Lightroom syntes jeg altid har været tung at arbejde med. Med iMac´en oplever jeg noget helt andet. Det kører bare flydende. Jeg var ovre på Carlsberg forleden aften og skyde et par aftenbilleder i RAW. Disse store filer åd den bare.

Alt i alt har det været en særdeles positiv oplevelse. Maskinen er formidabel, og siger ikke noget. Jeg kunne have sparet et par tusinde, hvis jeg havde valgt en mindre model med en i5 CPU og et mindre grafikkort. Men jeg VILLE have have topmodellen, og så koster det kassen. Havde jeg købt min med 32 GB fra fabrikken ville den have været 5K+ dyrere. Nu slap jeg med ca. 2.600 oven i de 24K maskinen kostede.

Den er landet

Fredag morgen omkring kl. 0930 ringede det på døren. UPS kom med min iMac 🙂 Indtil videre er den ikke kommet videre. Nu hvor jeg har fået den hjem, haster det ikke så meget.

Min bonudatter og hendes kone hentede det nye skrivebord i sidste weekend. Desværre blev jeg snydt lidt af billedet på IKEA´s hjemmeside. Bordpladen viste sig at være grå. Og det var jeg sgu ikke helt tilfreds med. De hentede bordpladen i går og bytter den i dag. Så med lidt held er det hele på plads meget snart.

Jeg har købt iMac´e med 8 GB RAM (2×4). Apple tager voldsomt meget for RAM, så jeg har købt 4×8 GB hos min sædvanlige hardware-pusher….

Mac´s er notorisk kræsne med RAM, så det er ikke bare at købe et eller to kit. Med lidt hjælp fra gutterne på macrumors fandt jeg de rigtige. De koster, selvfølgelig, lige en tand mere, men stadig det halve af hvad Apple vil have. Ikke helt uventet var de ikke på lager, men jeg håber de kommer på torsdag.

Lørdag skal vi til fødselsdag, og søndag vil jeg så bruge på at samle det nye bord, og få sat iMac´en op.

Mere følger.