Tilbage i Rude Skov

Det er efterhånden et styke tid siden jeg skrevet lidt om mountainbiking. Min gode ven og kollega, Stiig, og jeg har siden første tur kørt forholdsvis mange ture siden. Vores foretrukne sted er Boserup Skov, hvor vi har været mange gange. En afstikker til Trekroner-sporet er det også blevet til.
I dag blev vi enige om, at tage tilbage til hvor vi startede. Mest fordi vi regnede med der ville være mere tørt, og mindre mudret der ude. De sidste par gange har der været virkelig mudret og glat ude i Boserup skov. Og det er altså ikke helt ufarligt 🙂

Vi blev klogere med det samme. Det var ikke helt så slemt som i Boserup skov, men slemt nok. Hverken Stiig eller jeg er verdensmestre i MTB, men vi er da blevet en hel del bedre og modigere siden første tur.

Indtil i dag var det kun Stiig der havde “været i jorden”, hvilket vi havde grint meget af. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt. En af dagene ramte jeg et træ med den ene hånd, uden der skete andet, end at det gjorde ondt, og jeg blev meget forskrækket.

I dag var absolut ikke min stolteste stund. To gange måtte jeg i jorden. Første gang røg jeg over styret og landede på ryggen med cyklen oven på. Det var vidst en kombination af kådhed og overmod. Det gik så stærkt at jeg knap registrerede noget før jeg lå der. Jeg fik et ordenligt slag på knæet og det ene håndled. Jeg havde glemt mine handsker, så jeg fik også en lille rift i hånden. Uheldet skete efter ca 4 Km. Jeg kom på cyklen igen, og kørte op til Stiig. Vi fik os et billigt grin, og jeg fik tjekket om min iPhone havde overlevet. Dén lå i rygsækken, som jeg landede på. Den overlevede, og jeg fandt samtidig mine handsker, jeg havde lagt i en af rygsækkens inderlommer??

Mere grin og vi rullede videre. Ti min. senere gled mit forhjul på en trærod og hele cyklen forsvandt under mig. Jeg slog mig ikke – men blev noget overrasket. Jeg fik indhentet Stiig som brokkede sig højlydt over han ikke havde set det.

Vi fik kørt resten af turen uden flere uheld. Det var faktisk første gang vi fik kørt hele ruten uden at køre forkert. Stolte af os selv, fik vi læsset cyklerne på bilen, og satte kursen mod København.
Her til aften sidder jeg så med et hævet knæ, der gør lidt ondt, og et ømt håndled – og glæder mig til vores næste tur 🙂

Skriv et svar