Renovering af badeværelse

Sidste år malede vi hele lejligheden og købte nye møbler. Det eneste vi ikke gjorde noget ved var badeværelset. Det er noget gammelt lort. Vi var godt klar over, at der skulle ske noget på et eller andet tidspunkt. 

Min bonussøn havde snakket om, at han sagtens kunne fikse det. Det endte med, at vi aftalte han kunne gå igang når vi kom hjem fra Lalandia.

Vi kom hjem fra Lalandia en torsdag eftermiddag, og 10 min. senere var vi på vej til Røverkøb. Det var en større omgang, og lejligheden lignede en byggeplads, allerede inden har var gået igang.

Fredag morgen kl. 0700 kom han og gik igang. Det skulle vise sig, at være en større opgave en han/vi havde regnet med. Planen var, at det skulle være færdig søndag 🙂

Der var utallige lag maling bag ydersiden. Allerede fredag, var vi egentlig godt klar over, at søndag nok ville blive umuligt.

Det endte med, at han fik det hele ned. Lørdag eftermiddag begyndte han at spartle. Og det begyndte at ligne noget 🙂 Jeg smuttede i IKEA med ungerne og fik købt nye ting til badeværelset.

De første fliser kom op sent lørdag aften.

Det var som om alt gik imod os. Vi var alle en smule frustreret. Dagene gik. Da det blev torsdag var det hele færdigt.

Heldigvis blev det hele ret fedt til sidst 🙂

 

Skriv et svar