Stifinder bliver jeg sgu aldrig

I dag sendte jeg/vi den yngste på lejrskole i Thy. Der var afgang fra skolen 0830, så jeg var modbydelig tidligt oppe i dag. Allerede i går, planlagde jeg at tage ud og køre lidt MTB.

Jeg havde udset mig ruten på Amager Fælled. Turen er godt nok lidt lang (ca. 25 Km), men ikke så teknisk krævende som i Rude Skov. Jeg ville bare ud og have nogle kilometer i stængerne.

Turen der ud gik nemt. Der ligger forbavsende tæt på, nu hvor der er kommet en cykelbro ved Fisketorvet.

Jeg fandt aldrig starten af ruten, og det gik hurtig op for mig, at den ikke engang er mærket op. Pudsigt nok mødte jeg ikke én eneste MTB´er der ude. Jeg havde ellers håbet jeg kunne ligge mig på baghjul… 🙂 Sådan skulle det ikke gå, så jeg besluttede mig for at køre rundt en times tid. Undervejs fandt jeg lidt af ruten, men det var ikke meget.

Det ser jo fint og nemt ud. Men noget af det andet jeg fandt var slet ikke i den stil. Der var lyng i 1 meters højde, og et par steder var der væltet træer ind over sporet. Jeg har en idé om, at sporet slet ikke bliver vedligeholdt.

Så vidt jeg ved var det første gang i mit liv, jeg var på fælleden, og jeg hyggede mig gevaldigt. Naturen er alligevel fantastisk.

Jeg krydsede rundt på må og få der ude i et par timer. Da jeg ikke gad mere, vendte jeg næsen hjem ad – troede jeg. Jeg ville ikke gennem byen, men via Islands Brygge, og jeg havde sgu nær aldrig fundet det.

Det endte med at blive til en hel del Km i dag.

Benene havde det fint, men min røv er stadig ret smadret. Næste gang bliver det en tur på Vestvolden 🙂

Skriv et svar