Jeg er langt fra imponeret.

Jeg har før tordnet over Postdanmark, og det er bestemt ikke blevet bedre efter de har skiftet navn til Postnord.

D. 27/4 købte jeg mig et nyt ur hos Skywatches. Jeg har handlet før hos dem, og det har hver gang været en succes-historie. Denne gang var jeg lidt nærig, og valgte den billigste levering med anbefalet post. Det kostede kun 4$, men ville så tage 11-15 dage. Helt fint med mig, da det ikke hastede. De andre gange havde jeg valgt UPS til 25$. Her tager det så kun lige 3-4 dage, og de sender så en toldregning en uge efter. Den er normalt billigere end Postnord´s.

Jeg skulle hurtigt komme til at fortryde mit valg. Alt gik efter planen, lige indtil min pakke landede i Danmark.  Den kom til Danmark 8/5 og så lå den bare og lå. Jeg skrev til Postnord, og fik svar en uge efter. De manglede dokumentation i form af faktura osv. Fint nok – de fik en mail tilbage med det ønskede.

Efter de havde fået hvad de ville have gik der så lige tre dage mere, inden jeg modtog et brev med en regning.

Jeg fik logget mig ind og betalte. Jeg kunne så samtidig vælge hvor jeg ville hente pakken. Jeg valgte naturligvis Føtex ved Carlsberg station.

I går fik jeg så SMS med besked om, at pakken kunne afhentes. Jeg skulle alligevel over og købe ind, så det passede mig perfekt – indtil jeg fandt ud af, at det var Føtex på Fisketorvet den var landet hos. Her blev jeg sgu lidt knotten 🙁 Men jeg tog der over senere på eftermiddagen. Køen var forholdsvis kort, og jeg fik udleveret min pakke ret hurtigt.

På vej over til S-toget kiggede jeg lidt nærmere på pakken. Den var faktisk adresseret rigtigt, men det var åbenbart for vanskeligt at levere det tæt på min bopæl….

Var det så ventetiden og besværet værd? Både og. Jeg sparede ca. 800 kr, men jeg har besluttet mig for, at droppe al internethandel der bruger postnord.

Skriv et svar