Problemer med testmaskinen

I sidste uge gik jeg i gang med at teste en ny køler fra Gigabyte. Den skulle vise sig at give mig en hel del problemer.

For det første var den for høj til mit kabinet – dvs. jeg kunne ikke få sidepanelet på. Dét kunne jeg leve med til testen. Men det var meningen jeg ville have det ind i stuen efterfølgende. Misforstår mig ikke, jeg er super glad for min T450, men jeg kan også godt lide den 25″ AOC 2560×1440 IPS skærm der står på Simone´s værelse 🙂

Efter jeg tog Hackinttosh SSD´en ud af maskinen havde jeg haft lidt problemer med at få mine RAM til at køre 2133 MHz, men jeg havde ikke rigtig tænkt over det.
Jeg fik lavet første del af testen ved standardhastighed uden problemer. Mine regneark så fine ud, og jeg genstartede maskinen for at overclocke den til de sædvanlige 4,4 GHz…
For blot at finde ud af, at det kunne jeg ikke. Instillingen i BIOS manglede.

Jeg gik fluks i gang med at fejlfinde. Resette BIOS, updatere den og prøve nogle af de ældre. Intet hjalp. Muligheden for at sætte multiplier´en på mit Sabertooth Z77 var væk.
Jeg googlede det, og fandt så ud af, at der var flere andre med samme problem. En mulig løsning var amiflash, men jeg havde sgu svært ved at finde den rigtige.
Jeg spurgte om råd på hwt.dk
Jeg brugte flere timer på det i weekenden, og først her til aften fandt jeg den rigtige fil. Jeg var lidt nervøs ved det, da der var mulighed for at smadre min BIOS komplet. Jeg valgte at tage chancen, og fandeme om det ikke lykkedes.

Testmaskinen kan nu igen køre 4,4 GHz uden problemer, og jeg kan blive færdig med testen. Lige så snart den er det, tager jeg køleren ud, og sætter den næste i (den kan være i kabinettet med sidepanel monteret), og rykker maskinen ind på mit skrivebord i stuen.

Jeg var ellers begyndt at lede efter et brugt Z77 bundkort, men det blev heldigvis ikke nødvendigt.

Skriv et svar