Ikke mere Hackintosh til mig.

Efter at have leget med Hackintosh i lidt over en måned, har jeg nu droppet det. Jeg har måtte geninstallere to gange, og rode med det utallige gange. Jeg fik iMessage til at virker første gang, men aldrig efterfølgende.
Jeg rodede lidt mere i fredags, og pludselig kunne jeg ikke få liv i mus og tastatur. Det virkede fint under Windows.

Det irriterer mig en smule, da jeg syntes det var en ret god idé. Min kommende Workstation bliver så Windows med en 6-core Intel CPU. Sikkert på et X99 chipset.

Det lækre Lian Li kabinet jeg havde i tankerne, må jeg skrotte. Jeg har lige testet en NZXT Kraken X52 vandkøler for hwt.dk – og den blev jeg så glad for, at jeg beholdt den til min kommende maskine. Den kan ikke være i Lian Li´en, da mit GTX 980 Ti er ret langt 🙁

Jeg er ret glad for det Phanteks Eclipse 400S kabinet jeg har brugt til testmaskinen, så jeg overvejer om, jeg skulle købe en lidt federe model til mig selv. Det er åbenbart svært at finde et sølvfarvet aluminiums kabinet i vore dage. Men Phanteks Evolv ATX ligner en vinder.

evolv-atx-1

Jeg er gået lidt i “tænkeboksen”… Skal jeg beholde min MacBook? Hvis ikke, hvad skal så erstatte den?

Mere følger i den nærmeste fremtid.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.