Farvel til Pro´en og goddag til en nyere iMac

2016-10-31-10-14-52

Søndag formiddag sad jeg og surfede lidt på hwt. En gut havde en 27″ iMac 2011 til salg. Jeg åbnede tråden, da jeg blev nysgerrig. Han havde sat den til HBO (Højeste Bud Over) 4.500 kr. Og han ville gerne bytte med en Mac Pro 4,1 eller nyere + lidt mønt den anden vej 🙂

Og da jeg alligevel havde tænkt mig at sætte min Mac Pro til salg 1. dec, skrev jeg i tråden, at jeg var villig til at bytte, hvis jeg fik 4-5K oven i. Dét kunne slet ikke komme på tale, da en basic 5,1 med dual CPU kunne købes for 5K på dba. Det havde jeg lidt svært ved at tro på, men da jeg tjekkede det var det altså rigtigt. Satans også tænkte jeg, for jeg havde da forventet at få 10-12K for min maskine!! iMac´en han ville bytte med ryger for ca. 6K på dba, og han lavede et regnestykke med mine opgraderinger, og endte op med ca. 8K. Og så var det han smed “lokkemad” i form af et MSI GTX 980 Ti 6G. Disse kort ryger for ca. 2K på hwt og sikkert for endnu mere på dba. Altså en byttehandel inkl. dette lækre kort min vej. Og jeg skal jo bruge et seriøst grafikkort til min kommende Hackintosh 🙂

2016-10-31-10-10-55

Han kom ved 19.30 tiden, hvor vi byttede. Han fik min Samsung SM951 M.2. SSD med. Jeg havde egentlig tænkt den skulle genbruges i den kommende Hackintosh, men jeg finder nok nok på noget andet.

iMac´en kom med en 1 TB Harddisk, og helt som ventet føltes maskinen meget langsom. Heldigvis havde jeg i fredags bestilt en 275 GB Crucial MX300 SSD, som egentlig skulle have været i min Hackintosh, men det må vente.
Jeg klonede disken i går.

skaermbillede-2016-11-01-08-46-13

Og i dag satte jeg den så i. Jeg har heldigvis prøvet det før, for det er alligevel en smule skræmmende at hive et 27″ panel ud af en iMac.
Her har jeg fjernet glasset.

img_4918

Der skal fjernes 8 skruer, og 4 kabler for at få panel ud.

img_4919

Indvendigt ligner den bare en kæmpe laptop. Jeg brugte en Icy Dock adapter til SSD´en.

img_4920

img_4923

Det tog min en lille ½ time. Jeg prøvede lige om det hele virkede inden jeg skruede panelet fast, og satte glasset på igen.

img_4924

Det gjorde det. Har det hjulpet? I dén grad 🙂

blackmagic-speedtest

iMac´en kom med 12 GB RAM…. Jeg købte et 8GB kit, så der nu sidder 4×4 GB i den. Alt i alt er jeg godt tilfreds. Den kører rigtig godt, skærmen er lækker og den siger ingenting.
Det er godt jeg ikke spiller, for det er sgu et fesent grafikkort der sidder i den.

skaermbillede-2016-11-02-15-13-04

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.