WiFi til Hackintosh´en.

tl-wdn4800-02

Det skulle jo prøves. Løsningen med kabel var irriterende og (heldigvis) midlertidig. Som nævnt før, er der en glimrende guide til PC-hardware der virker i en Hackintosh på tonymacx86 – og den bliver løbende opdateret.

Da min yngste datter også gerne vil lege med maskinen, var det nødvendigt at købe et WiFi kort til den. Og da der ikke skal bruges bluetooth og overføres store filer osv., valgte jeg den billige løsning. TP-LINK WDN4800 så ud til at sidde lige i skabet, så jeg købte sådan et til maskinen.

tl-wdn4800-01

Det kom i går eftermiddags, hvor jeg hentede det i den lokale GLS pakke shop. Installationen var lige til. I med kortet og starte maskinen op i macOS Sierra. Ikke noget med at rode med drivere 🙂 Den fandt mit netværk med det samme og jeg havde ingen problemer med at logge på. 450 Mbps med det samme 🙂

skaermbillede-2016-10-18-15-44-52

Jeg startede også lige maskinen op i Windows 10, hvor jeg måtte installere kortet manuelt. Her virker det også perfekt.

Jeg har allerede købt et andet kort til den maskine der skal afløse min Mac Pro. Det kostede så væsentlig mere – mest fordi det skulle være et ac-kort og have bluetooth, så jeg kan bruge Apple´s Magic Keyboard og Magic Mouse. Kortet er på vej fra Kina, så der går lige et par uger inden det dukker op.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.