Skuffende Apple event

Lad os bare se det i øjnene. Siden Steve Jobs døde, fokuserer Apple mest på deres i-devices. Jeg havde håbet på en ny Mac Mini, der kan afløse min Mac Pro engang til foråret. Som det ser ud nu, så ender det nok med en Mac Pro 2013 (brugt), som jeg så lige kan opgradere.
Helt som ventet kom der en iPhone 7. Jeg beholder min 6´er lidt endnu 🙂

skaermbillede-2016-09-08-10-20-06

Jeg har aldrig rigtig fattet idéen med et smart watch. Alene tanken om et ur der skal oplades et par gange om ugen, virker tåbeligt på mig. Måske fordi jeg er så afhængig af et ur hver dag på arbejdet. Men jeg indrømmer da gerne, at det ser ret cool ud.

skaermbillede-2016-09-08-10-21-22

Jeg var på arbejde i går aftes og fulgte slet ikke med. Men jeg har længe vidst at der ville komme et nyt OS til de rigtige Mac´s. Dét glæder jeg mig alligevel lidt til at prøve 🙂

skaermbillede-2016-09-08-10-27-25

Hvis Apple følger deres normale tendens kommer der nyt hardware i oktober. Der kommer sikkert en ny Mac Pro, men den vil være helt uden for min rækkevidde rent prismæssigt. Til gengæld er jeg så sikker på, at den gamle (2013) vil falde lidt i brugtpris… Win-win 🙂
Om der så kommer en ny Mac Mini må tiden vise. Den sidste var en skuffelse. Jeg har tid nok.

Jeg har allerede besluttet mig for at udskifte min Mac Pro til foråret. Min MacBook 12″ retina (2016) skal IKKE udskiftes.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.