BootCamp

Midt i alt rodet her hjemme (vi er ved at male) fik jeg lige et par timer for mig selv. Så jeg tænkte jeg lige ville installere BootCamp og Parallels.

Jeg har prøvet det før, og det er super nemt at gå til. Jeg købte en licens til Parallels sidste år, som jeg kunne genbruge. Jeg havde allerede lavet en USB-stick med Windows 10.

Skærmbillede 2016-05-14 10.27.10

Det viste sig dog, at BootCamp assistenten insisterede på at installationsfilerne til Windows skulle være på en CD/DVD. Dét gad jeg ikke rode med, og havde faktisk heller ikke tid til det. Så jeg gravede min gamle Windows 7 DVD frem…
Men først skulle BootCamp lige lave en USB med drivere – det er noget der kan tage lidt tid.

Skærmbillede 2016-05-14 10.29.19

Resten er en automatisk process. Installationen tog ca. 10 min 🙂 Efter en genstart, installerede den selv driverne.

2016-05-14 11.10.35

Det hele gik fint, indtil jeg havde maskinen kørende med Windows 7 Pro x64. Musen virkede fint, men tastaturet fik jeg aldrig liv i. Det skyldes måske at det er det sidste nye Magic Keyboard jeg har.
Jeg måtte finde mit Windows tastatur frem for at få genstartet maskinen i OS X 🙁 Her fik jeg hurtigt installeret Parallels. Her kan man da heldigvis vælge en eksisterende BootCamp partition, og oprette en VR (Virtuel Machine).

Jeg har installeret Windows 7 på sin egen disk (120GB Kingston V300 SSD, da jeg ikke vil mikse de to forskellige filsystemer på samme disk). Jeg fik ikke tid til at lege med det i går, og maskinen er pakket ned igen. Men det virker ret godt. Om jeg så får brug for Windows er så en helt anden ting.

Slut for i dag – regner med vi bliver færdige med det første værelse i dag 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.