Nyt batteri til Mac´en

coconut

Batteriet i min MacBook Pro er lige så gammelt som selve maskinen. Da jeg spurgte til det, sagde sælgeren at det var helt fint. Jeg var ikke helt enig.

Med et fuldt opladt batteri meldte Mac´en om 5 timers batteritid. Og den fortalte også det var på tide at skifte det. Desværre er original batterier lige så dyre som alt andet Mac-stuff, så jeg tænkt jeg ville købe et på eBay.

Jeg fandt så et nyt i UK til 350,- kr inkl. fragt 🙂 Det kom i lørdags, og jeg satte det i samme aften. Jeg havde sgu nær aldrig fået det gamle ud, da Apple bruger nogle underlige skruer til batteriet. Det er heller ikke meningen man selv skifter det, men jeg havde gjort det med den 15″ 2011 model jeg havde, uden problemer.

DSC03464

Der stod 5600 mAh på det nye batteri, hvilket er 100 mindre end det originale. Men da det originale havde mistet en del af sin kapacitet, var det ikke noget jeg regnede med, ville gøre den store forskel.

Men jeg blev sgu en smule skuffet, da Coconut, meldte om 4400 mAh, da jeg startede maskinen op med det nye batteri monteret.

Skærmbillede 2016-04-18 09.18.48

Jeg prøvede lige at resette Mac´en SMC. Dét hjalp ikke noget. Jeg lod så Mac´en stå til opladning natten over, og startede den op søndag formiddag. Nu meldte den så om 8 timers + batteritid 🙂
Jeg har ikke brugt den så meget siden, men det føles som om den aflader langsommere. Så indtil videre, er jeg godt tilfreds.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.