Spinning/BikeFit

aldred-spinning-bikesJeg har ikke skrevet så meget om det, men jeg har altså været medlem af FitnessWorld siden januar 2013.
Jeg startede stille og roligt med Spinning på Hovedbanegården. En god kollega spurgte om jeg ikke ville være med. Jeg prøvede så et par gange på et begynderhold, og blev bidt af det med det samme. Snart vi begynderholdet ikke nok for mig, så jeg rykkede over på  et “S-tog´s hold”, hvor de virkelig gav den gas.
Desværre passede tiderne rigtig dårligt for mig og mine arbejdstider, så det blev kun til et par gange om måneden. Jeg fandt så ud af, at vores Driftscenter havde et hold, og jeg faktisk kendte instruktøren ret godt. Så jeg fik lusket mig med på holdet.

Begynderholdet besøgte jeg stadig, men det lukkede ret pludseligt, og så var der kun to muligheder om ugen. Begge kl. 1100. Og med de blandede arbejdstimer jeg har, var det sgu svært at det passet ind. Oven i det, så lukkede S-tog´s holdet også. Der var åbenbart for få tilmeldinger til holdene.

En lokomotivfører fra S-tog havde et privat hold i Karlslunde torsdag eftermiddag, og jeg blev inviteret med dér. Det var også der jeg første gang prøvede en to-timers-session på en spinningscykel 🙂 Og udendørs Spinning, hvilket var super fedt – og varmt.
Det er længe siden jeg har været med, men det kunne være jeg skulle prøve igen…

P.t. er der ingen hold på Hovedbanegården. Og jeg gider altså ikke sidde alene og mose løs på en cykel 🙁

Heldigvis vil DSB godt have, at deres medarbejdere er sunde og friske, så der var mulighed for at få et medlemskab i FitnessWorld betalt af dem. Dén hoppede jeg så på i starten af 2013, og har været medlem siden.

Også i FW er tiderne noget lort. Enten meget tidligt eller omkring spisetid. Så når jeg har tid, og lyst er det noget med fra kl. 17 og enten en time eller to.
Jeg mødte to tidligere kollegaer fra min tid i PostDanmark der nede, og de kommer fast hver mandag kl. 17. Jeg prøver så at komme så ofte som muligt dén dag.

ScreenShot079

Det er efterhånden blevet til rigtig mange timer i træningslokalet.

ScreenShot078Når vi rammer forået plejer jeg at trappe lidt ned, og løbetræne i stedet for. Sammen med fire andre kollegaer, har vi et fast hold til DHL-stafetten. Ikke at vi er skide gode til det, men vi har nogle super hyggelige timer i Fælledparken den ene gang om året. Og så er der jo lidt konkurrence i det. Sidste år var mit mål, at løbe de 5 Km på under 30 min. Jeg løb i 29m 20s, så næste mål er under 29 min. Jeg regner med at begynde løbetræningen i løbet af denne måned.

ScreenShot080

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.