Samsung SM951 PCI-e SSD

Allerede da jeg købte min X1 Carbon, var jeg klar over, at disken (180GB) var lige i underkanten.
Dét gav mig så mulighed for at prøve efterfølgeren til den Samsung XP941 jeg havde i den gamle Workstation. Der er sket en del siden jeg købte den. Det nyeste er NVME-controller i SSD´erne. Desværre kan min Carbon ikke boote med sådan en disk. Samsung´s nyeste PCI-e SSD er 950 Pro, og havde jeg kunne bruge den, havde jeg helt sikkert købt sådan en.
SM951 fås også med NVME, men jeg købte den “gamle” model.

DSC03229

Disken kom i mandags, men jeg havde ikke tid før i går. Jeg lavede en Windows 10 boot-disk på min hurtige Voyager GT USB3 flash.
Installationen af den nye disk gik hurtigt. Ud med den gamle og i med den nye. Der er forbavsende lidt inden i Carbon´en 🙂

M.2. Ultra socket

M.2. Ultra socket

Samsung SM951 installeret

Samsung SM951 installeret

Windows 10  installationen tog under 10 min 🙂

DSC03234

Jeg var en smule spændt mht. aktiveringen. Jeg har kun prøvet en “ren” Windows 10 installation én gang før, og det gik ikke særlig godt. Denne gang blev den aktiveret med det samme. Underligt nok endte det med en Windows 10 Home Edition x64. Ikke at det gør noget. Jeg har en Pro licens liggende, men jeg gider ikke rode med det. Maskinen kører perfekt.

Den nye disk er sindssyg hurtig. Men helt som forventet, skal der lidt benchmark til før man kan se det. Jeg mærker det ikke ved normalt brug, og jeg er ikke typen der rykker rundt på meget store filer osv.

180GB Intel til venstre og 256GB Samsung SM951 til højre.

180GB Intel til venstre og 256GB Samsung SM951 til højre.

Disken kostede 1.400 dask, og jeg er faktisk meget tilfreds. Den gamle disk skal enten sælges, eller sættes i min testmaskine.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.