En kovending af de helt store

Skærmbillede 2015-11-09 09.22.42

I sidste uge fik jeg nok af mousepad´en på den nye lenovo. Jeg havde godt nok købt en fin mus med til maskinen, men det pissede mig af, at jeg var nødsaget til at bruge en ekstern mus til den bærbare. Lidt samme situation, som da jeg købte en ret dyr T540p 🙁

Fredag kontaktede jeg komplett, og sagde jeg godt ville benytte mig af fortrydelsesretten på købet. Det foregår elektronisk og der stod jeg ville få et svar i løbet af et par dage.
Der gik kun et par timer, så fik jeg et returnummer 🙂 Fedt – jeg planlagde så at sende den retur i dag, og gik igang med at rode med den reserve laptop, jeg har liggende. Tænkte jeg kunne bruge den i en overgangsperiode.

Heldigvis viste min datter, Sille, sig fra sin allerbedste side. Hun var muligvis klar over, jeg ikke ville være glad for den gamle laptop, så hun spurgte om jeg ikke ville låne hendes iMac, da hun alligevel ikke bruger den, efter hun har fået en MacBook Air.

Så i går formiddags, inden jeg tog på arbejde, gendannede jeg lenovo´en til fabriksindstillingerne, og pakkede den ned. Da jeg kom hjem fra arbejde ved 17-tiden, gik jeg over og droppede den i Pakkeboksen.

Efter vi havde spist, satte vi iMac´en op på mit skrivebord. Jeg havde fået lov til at lave en ren installation af El Capitan på den. Alt hendes data, havde jeg allerede lagt over på serveren om formiddagen.

Jeg havde lavet en USB-stick med El Capitan, så det og ikke lang tid at få installeret OS X. Der sidder en 256GB Samsung 830 SSD i iMac´en.
De få programmer jeg rent faktisk bruger tog heller ikke lang tid. Det der tog længst tid, var at få overført billeder og musik. Der er desværre kun USB 2,0 i Mac´en, men det passede sig selv.
Det var super fedt ikke at skulle rode med drivere – min HP OfficeJet Pro 8610 fandt den selv, og installerede 🙂

Skærmbillede 2015-11-09 09.40.07

Alt i alt var det en yderst posetiv oplevelse, og jeg havde det ligesom jeg var kommet hjem.
Jeg regned med, at min næste maskine skal være en MacBook Pro 15 retina – enten en brugt 2013/2014 eller en helt ny 2015 model.

Jeg har indset at det var et “panik-indkøb” med lenovo´en. Jeg kiggede mest på specifikationerne, og prisen. Nu er det anden gang jeg prøver en 15″ Windows-laptop, og dén ryger jeg altså ikke på igen. Det føltes bare ikke rigtigt.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.