Det blev en kort fornøjelse med den ny Workstation

2015-10-23 11.35.12

Sådan ser mit skrivebord ud p.t. Der mangler ligesom noget, ikk´?
For et par år siden kørte jeg over en længere periode med en MacBook Pro 15, som min eneste computer. Og dét havde jeg det helt fint med. Det gav mere plads og lys i stuen.

Jeg havde bare en kommode/reol stående med printer, router og netværksdisk (NAS) hvor skrivebordet står nu. Det vil jeg så godt have igen.

Det tog ikke lang tid at komme af med min Workstation – den var jo også ret ny. Jeg var allerede begyndt at kigge på opgradering af den. Mere RAM og større grafikkort 🙂
Ikke af nød, men fordi man kan…

Så p.t. bruger jeg min lenovo T420s, som jeg faktisk er ret glad for. Den skal naturligvis udskiftes med noget kraftigere – og det er af nød. Den lille i5 2520M CPU kommer til kort, når vi snakker PhotoShop og RAW-filer. Og så er skærmen ikke særlig god.
Et 16GB RAM kit vil sikkert hjælpe en del. Disken kan jeg ikke gøre noget ved. En opgradering af den 240GB Kingston V300 vil jeg sikkert ikke kunne mærke.

Jeg har kigget lidt og fundet frem til to mulige kandidater. Enten en Lenovo Carbon X1 eller en 15″ MacBook Pro retina.

Carbon X1

lenovo-laptop-thinkpad-x1-carbon-3-front-1

lenovo-laptop-thinkpad-x1-carbon-3-front-2

Vi kan vel godt blive enige om den ser ret sprød ud? 14″ IPS 2560*1400. CPU´en er en i7 5600U, og der er 16GB RAM.
CPU´en er, desværre, en dual core med Hyper Threading (HT). Altså ikke hvad jeg forventer af en i7 🙁
Til gengæld har lenovo smidt en PCI-e SSD i den – Samsung SM951 🙂
Og så er der lige den høje opløsning på den “lille” skærm. Windows er bare ikke god til at skalere. På min T420s kikser det engang imellem, og det ser altså ikke godt ud.
Pris ca. 15K

MacBook Pro 15 retina

overview_display_hero

overview_design_hero

Klassisk Apple. Den er blevet noget tyndere, efter de fjernede det optiske drev.
i7 4770HQ (quad core med HT), 16GB RAM og 256GB Apple PCIe SSD (Samsung).
15,4″ IPS/retina 2880*1800. Retina teknologien er ikke helt ny mere, men skaleringen under OS X er næsten perfekt. Da jeg var ude og købe printer i går, prøvede jeg en, og jeg kunne faktisk bruge skærmen uden læsebriller 🙂

Pris ca. 17K

Jeg hælder mest til den sidste, da jeg altid har ønsket mig en retina MacBook Pro. Men prisen er for sindssyg.

Jeg regner med at købe ny laptop i starten af det nye år.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.