Aftenbilleder ved søerne i København

DSC_6197

Jeg havde længe haft lyst til at tage nogle aftenbilleder ude ved søerne. Og de jeg ikke er den helt store fan af “Vild Med Dans”, besluttede jeg mig for at tage der ud i går. Min yngste datter, Simone, ville med.
Så da det omtalte program startede smuttede vi over, og tog S-toget til Nørreport. Det småregnede lidt da vi gik, og det bar blevet værre da vi ankom 🙂

Min første tanke da vi ankom var “Hvad fanden….? Har de fjernet nogle af lysreklamerne?”. Det er nok mig der husker forkert, men jeg syntes der har været mange flere.

Som sagt så regnede det, men heldigvis er min Nikon D300s bygget som en  kampvogn. Og den kan tåle lidt vand. Jeg var mere bekymret for min Tamron 17-50 mm F/2.8.
Jeg fik hurtigt sat mit trofaste stativ, Hama Star 61, op. Kameraet havde jeg indstillet på forhånd. Jeg læste et par fif på nettet, og var sådan set klar.

DSC_6198

De to første skud er fra hjørnet af Sølvtorvet/Nørrebrogade. Vi fandt en smule læ under et par træer. Vi besluttede os for at gå over til den anden sø, og tjekke om det skulle være muligt at tage et par skud af Søpavillonen…

DSC_6203

Lige bag os lå der faktisk et godt motiv.

DSC_6202

Vi var efterhånden blevet godt våde og kolde. Så vi besluttede os for at tage hjem. Jeg ville egentlig have haft taget nogle billeder af “Torvehallerne”, men det regnede simpelthen for meget.
Alle billederne er skudt i RAW, ISO 100, og Nikon´en sat til “Aperture-mode”.  Jeg har redigeret billederne i Adobe LightRoom.

ScreenShot028

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.