EUSR i Korsør

2015-10-07 07.38.51

Jeg kom hjem fra EUSR (EfterUddannelse i Brand og Redning) i går aftes. Som altid var det nogle hårde, lange, og sjove dage.
Tirsdag mødte jeg 0730 på Hovedbanen (som altid) og tog toget mod Korsør kl. 0800. Vi var tre københavnere på holdet, og jeg fulgtes med de to andre. I Ringsted kom der lige en kollega fra Nykøbing F, og vi mødtes med de andre i Korsør.
Herfra var det videre med en bus til RESC. Her fik vi lige lidt morgenmad, og så var det ellers igang med undervisning (teori) indtil kl. 1830.
Bussen hentede os, og kørte os til vores hotel, som denne gang var Comwell i Sorø.

Bortset fra det lå i Sorø, var der ikke den store forskel fra sidste jeg var af sted, hvor vi boede i udkanten af Korsør.

2015-10-06 20.49.30

2015-10-06 20.49.37

2015-10-06 20.49.51

Værelset var også næsten magen til. Jeg var ret ligeglad, da det bare var et sted jeg skulle sove. Men, som altid, havde jeg svært ved at falde i søvn, og fik ikke sovet mange timer, inden vækkeuret ringede 0615.
Morgenmad 0645-0715 og så tilbage på RESC. Her lagde vi ud med en prøve/eksamen i den teoretisk del. Så var dagen ligesom i gang 🙂
Resten af dagen stod på førstehjælp, gennemgang af beredskabet omkring storebæltsforbindelsen, og lidt gruppearbejde til sidst. Dagen sluttede kl. 1800, hvorefter vi kørte tilbage til vores hotel.

Jeg er ikke typen der er til “fin” mad, så jeg blev skuffet igen over aftensmaden. De fleste af mine kollegaer syntes det var super fedt, men jeg havde fortrukket en røvfuld frikadeller og kartofler.

2015-10-07 19.16.26

2015-10-07 19.44.56

2015-10-07 20.44.40

Ikke nok med at hele forestillingen tog små to timer, så var jeg sgu stadig sulten da vi forlod restauranten 🙁 Kl. var omkring 21 da vi brød op, og gik hvert til sit. Vi vidste at næste dag ville blive lang (igen).

Sidste dag startede med brandslukning fra kl. 0800. Dét plejer at være ret sjovt, og det var det også denne gang – men det var sindsyg koldt. Jeg fik først varmen igen da jeg sad i toget på vej hjem.

2015-10-08 09.14.16

Vi hyggede os med det et par timer, og så blev det alvor. RESC har en lille kopi af Storebæltstunellen stående. I den står der en gammel svensk IC3. I den skulle vi hver især, foretage en evakureing. Der er såmænd ikke noget svært i det, det er mere det at man skal performe foran sine kollegaer. Og så er der altså mange ting man skal huske.

2015-10-08 14.13.34

I modsætning til den teoretisk del, bliver man evalueret af en brandmand og en af vores egne sikkerhedsinstruktører med det samme. Og det er enten bestået eller ikke bestået. Først efter det, får man at vide om man har bestået den teoretiske del, fra dagen før.
Min praktisk prøve bestod i røgudvikling ved bagenden af toget, hvor jeg selv befandt mig.
Jeg var meget nervøs, men da jeg først havde fået opgaven og havde lagt en slagplan gik det godt.
Et håndtryk fra brandmanden, og kram fra instruktør og kollegaer og så var den ged barberet. Mand, det var sgu noget af en lettelse.
Jeg havde også bestået den teoretisk del. Jeg havde lavet to kvajefejl, som vi lige gennemgik, og så fik jeg mit midlertidige kørekort som Togfører 🙂

2015-10-08 13.13.33

2015-10-08 12.26.27

Resten af dagen var jeg med i de resterende evakueringer. Godt gennemkolde sluttede vi dagen af med en evaluering af dagene, og blev kørt til Korsør station. Vi københavnere måtte løbe lidt, men vi nåede toget 1644 og jeg var hjemme hos mig selv omkring kl. 17 – godt træt, men glad. Nu er der heldigvis tre år, til jeg skal på den igen 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.