BIOS – den skal da opdateres

Jeg skal lige vænne mig til at være Windows-bruger igen. Jeg havde ikke skænket BIOS´en tanke. Ikke før mus og tastatur ikke rigtig virkede som forventet.
På min testmaskine bruger jeg et Microsoft Natural Ergonomic Desktop 5000, og her har musen sit eget liv. Jeg har en mistanke om, at USB ikke virker optimalt på maskinen. Det endte med jeg købte en forholdsvis dyr musemåtte og problemet forsvandt (næsten).

På den nye maskine oplevede jeg de første par dage tilsvarende problemer. Det nye rapoo 8900P kører på 5GHz, i modsætning til alle andre jeg har haft, der kører på 2,4GHz.
Problemet forsvandt da jeg satte receiveren i en USB 3.0 port 🙂

Jeg kiggede så på Asrock´s hjemmeside, og det viste sig at jeg havde en meget gammel BIOS.
Heldigvis er en BIOS-opdatering i dag ret nem at foretage. Ikke som i gamle dage, hvor man skulle boote op i DOS, og rode med disketter osv.
Jeg formaterede en USB-stick i FAT32, hentede den nye BIOS og smed den på drevet. Genstarte, og ind i BIOS, hvor jeg så brugte “Instant Flash”.

2015-09-13 11.02.26
Det tog et par minutter, og jeg var klar igen. Det er altid med nerverne lidt uden på tøjet, når jeg gør sådan noget. Heldigvis har mit bundkort en ekstra BIOS, hvis det går helt galt 🙂

Næste punkt bliver lidt overclocking af min CPU. Jeg regner med at kunne køre 4,2-4,3GHz med den. Det er ihf. hvad jeg har læst mig til, og det skulle være ret simpelt.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.