Workstation er snart klar

Jeg bestilte kabinet og PSU i torsdags. Desværre var delene i restordre og dustin forventede levering 18/9-2015. Dén havde jeg ikke lige set komme, og jeg blev sgu ærlig talt lidt skuffet.
Her til formiddag fik jeg så mail fra dem og de forventer at have det hele hjemme i morgen, og sende det samme dag. Så med lidt held har jeg det hele hjemme tirsdag 🙂

Valget faldt på et Corsair Carbide Air 240 kabinet. Jeg syntes det er super fedt, og jeg er vild med designet. Det er mange år siden jeg har haft en “cube”, og jeg kan huske jeg var meget glad for den.

AIR240_BLK_02AIR240_BLK_05PSU´en jeg valgte blev en Corsair RM 650W. Den har fået ret gode karakterer på nettet, er 100 % modulær, og siger ikke noget. Det sidste var vigtigt for mig. At kablerne så er sleeved hele vejen er bare en ekstra bonus. Jeg håber jeg kan få samlet maskinen, så den ser super fed ud 🙂

RM650_sideview_BRM650_accessoriesKølingen kom på plads for et par uger siden. Jeg valgte at beholde den Cooler Master Nepton 240M jeg testede for hwt.dk. Jeg fik den ikke gratis, men betalte med nogle af alle de points jeg efterhånden har fået skrabet sammen.
Jeg var ret begejstret for køleren, men utilfreds med blæserne, som jeg syntes larmer alt for meget. Heldigvis har jeg et par lækre Noctua´s liggende jeg kan bruge sammen med den.

nf-f12-pwm-largeDet sidste jeg manglede var et nyt styresystem. Jeg har stadig en Windows 7 x64 jeg ikke bruger, men bare tanken om alle opdateringerne, fik mig til at trække i nødbremsen. Heldigvis havde en gut på hwt.dk nogle licenser til salg, så jeg købte en Windows 8,1 x64.

Jeg brugte så Microsoft Media Creation Tool til at lave en USB 3,0 med Windows 8,1 x64. Det tager ikke lang tid, og den ligger klar.

UdklipSå jeg er klar, og venter bare på det sidste. Jeg har fri på torsdag, og håber det bliver dagen, hvor den nye Workstation kommer on-line 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.