Velkommen til baunkjaer.dk!

Jøsses, det har sgu været en hård kamp, at få rykket angelgade.dk til baunkjaer.dk – og det er stadig ikke perfekt. Alle mine gamle indlæg skulle have ligget her, men, indtil videre, har jeg ikke kunne få det til at virke.

Den oprindelige plan var at køre det hel fra min NAS (Synology DS 214+). Mest fordi der er masser af plads, og samtidig kunne jeg spare de penge, mit webhotel hos domaindirect koster.

Jeg fik taget en kopi af hele angelgade.dk, og sat alt op på min NAS. Det tog lidt tid, da der virkelig gik lort i den. Jeg skal måske til tilføje at jeg ikke er, og aldrig har været decideret “netværksnørd”. Jeg fik hjælp af min gode ven, Thomas. Desværre bad jeg om hjælpen på et tidspunkt hvor vi begge havde en masse andet at se til. Han fik dog sat det grundlæggende op for mig hos domaindirect.dk.

baunkjaer.dk kørte fint lokalt fra min NAS. Jeg brugte meget lang tid på, at få rettet diverse billeder/links. Her fik jeg god hjælp fra WordPress FaceBook gruppen. Alligevel endte jeg op med, at det ikke virkede 🙁 Jeg fik pejlet mig ind på, at det nok var selve config.php-filen den var gal med. Og det var sgu mere avanceret, end jeg kunne finde ud af.

Det endte med jeg slettede de forwards som Thomas havde lavet, og satte det hele tilbage til “nul”. Herefter deaktiverede jeg webstation, WordPress osv. på min NAS, og slettede, alt hvad der lå på baunkjaer.dk og angelgade.dk hos domaindirect – jeg har stadig alt det gamle på min NAS.

Herefter installerede jeg WordPress på baunkjaer.dk, og det er det du sidder og kigger på nu. Jeg har fået en guide til at genindlæse alt det gamle, men jeg ved ikke rigtig om jeg tør. Det hele blev ikke nemmere af, at vi tog i Sommerhus i Skagen i lørdags.

Der er internet i det fine lille gule byhus, men det er ikke samme hastighed som jeg er vant til der hjemme.

Skærmbillede 2015-07-02 13.45.19

Til gengæld er det ret fedt at kunne sidde ude i solen med min MacBook Air, og skrive dette.

DSC_5659

Mere om vores ferie kommer senere.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.