Nu må jeg sgu snart lære det. Tre Apple Wathc´s senere er jeg tilbage. De første 4-5 måneder er begejstringen i top, og følelsen er bare “Kæft, hvor er det fedt og svar” Efter ca. 4 måneder sniger følelsen af popsmart sig langsomt ind på mig. Herefter går det ned af bakke, og ender med en følelse af, at jeg render rundt med noget feminint legetøj på håndledet 😂

Jeg har altid godt kunne tænke mig et automatisk ur. Så jeg begyndte at kigge efter et i prisklassen 2-3K. Der er overraskende mange. Helt som forventet tog det ikke meget mere end en ½ time at sælge æble-uret på dba. Jeg var lige ved at købe en Citizen Pingo igen, men blev enig med mig selvom, at det ville jeg bare ikke igen, igen. Jeg vendte hele tiden tilbage til en Citizen Promaster Automatic, og søndag bestilte jeg det. Det kom i går og i dag har jeg så lige fået fjernet et par led så det passer til mit spinkle håndled.

Det er langt mere maskulint, og jeg håber jeg kan vænne mig til det. Jeg er klar over det ikke er så præcist som et Quartz-ur. Men så længe jeg ved hvor meget det går “ved siden af” går det nok. Det vigtigste er at det føles rigtigt!!

Succeskriteriet for 2020 er kørekort, bil og flytning, men ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Jeg startede med generhvervningen af kørekort i marts måned og planen var lagt. Jeg skulle have været til teoriprøve 23/3-20, som så blev aflyst pga. Corona-situationen. Jeg fik dog hurtigt en ny tid i starten af april, som også blev aflyst. Jeg havde taget ni fridage til lidt kørsel og en køreprøve. Så jeg var faktisk på forkant med det hele, men planen blev skudt i sænk.

Min endelige plan mht. bil var en Skoda Fabia Combi. Men god ven nævnte Hyundai for mig. De laver lækre biler, og giver 5 års garanti. Og de kører ofte kampagner på deres biler, hvor man får masser af udstyr med til en beskeden merpris.

Jeg fik så indstillet kikkerten på en i30 Stationcar. Fruen og jeg tog ud og kiggede på sådan en. Den er altså lækker, men det første fruen sagde var “Den er altså alt for stor”. Og det var ikke helt ved siden af. Den var kæmpe. Og inden for et år eller to, er ungerne fløjet fra reden, og så har vi ikke rigtig noget at bruge så stor en bil til. Heldigvis holdt der også en i30 hatchback der ude, og jeg var faktisk solgt med det samme.

Efter at have tænkt over det et par dage, blev vi enige om, at det skulle være sådan en – Value Edition +. Noget med betal 10K ekstra og få udstyr for 61K. Med mørktonede ruder, aftageligt anhængertræk, luksusmåtter og i farven Phantom Black Pearl løb den op i 227K.

Jeg regnede med der var en måneds leveringstid eller noget i den stil. Men den var faktisk klar efter en uge. Det var ikke svært at få nogen til at køre den nye bil hjem for mig. Min bonusdatter og svigerdatter stod nærmest i kø 🙂

Sidste weekend var jeg lige ud og sætte det smarte anhængertræk på. Det var nemmere end jeg havde regnet med. Og lige så nemt at pille af igen.

I søndags var vi så lige ud og rulle en tur med det nye vidunder. Mest fordi jeg gerne lige ville prøve Apple CarPlay. Det var super nemt og ret blæret.

Instruktionsbogen er på ca. 600 sider, og der er flere knapper i bilen end i et moderne jagerfly. Mutilfunktionsrat (læder), og nøglefribetjening er fandeme i orden,

Vægtafgiften havnede i min E-boks samme formiddag vi hentede bilen. Meget kan man sige om SKAT, men de er altså ikke langsomme når de skal have penge.

Jeg er selvfølgelig lidt indebrændt over jeg ikke selv kan/må køre i bilen, men jeg er også voksen nok til, at indse der er folk der har mistet deres arbejde, firma osv. Og så er der jo, desværre, også nogen der rent faktisk mister livet i disse tider, og så er mit problem jo ikke noget at tale om.

Heldigvis begynder det så småt at lysne. Køreskolerne åbner igen på mandag, så der er håb, og jeg glæder mig helt vildt til at køre min første tur alene i bilen.

Allerede efter nytårsaften besluttede jeg mig for, at 2020 skulle være mit år. Jeg/vi er efterhånden ved, at være godt træt af at bo på Vesterbro. Som tidligere skrevet er det planen at rykke til et rækkehus i Kokkedal – vi kryber langsomt, men sikkert, op ad ventelisten.

Nu er det jo ikke fordi Kokkedal ligger i den anden ende af landet, men en bil er nok alligevel nødvendigt. Så jeg er gået igang med at generhverve mit kørekort – efter 20 år uden.

Med mine skiftende arbejdstider, er der en smule svært at får det hele til at gå op. Jeg har heldigvis fået sådan en on-line teoribog med prøver osv. Det var ret svært i starten, men det hele er efterhånden kommet tilbage, og jeg kan nu bestå en teoriprøve her hjemme. Jeg terper lidt teori når jeg har tid og lyst. Det går forbavsende godt, og jeg er faktisk ikke specielt nervøs for den kommende prøve.
Jeg smutter ud på skolen i næste uge og får bestilt en teoriprøve til slut marts eller start april – kommer lidt an på hvordan det kan arrangeres.

Jeg regner ikke med jeg har glemt hvordan man kører bil, så det praktiske burde være en formsag.

Lige så snart jeg har kørekortet skal der købes bil. Og det må meget gerne være i starten af maj. Jeg har været hele paletten rundt med biler, og jeg er end op med noget så kedeligt som en Skoda. Jeg lagde ellers ud med noget SUV/Crossover agtigt, men kom i tanke om jeg ikke er helt ung længere. Bilen skal være fornuftig, økonomisk, og have plads til børnebørn og deres gear. Så det ender med en Skoda Fabia Combi.

Vi rykker længere og længere op på ventelisten til et rækkehus i Kokkedal. Egentlig ville jeg helst ned til Sorø og bo, men blev nedstemt her hjemme. Mest fordi konen møder kl. 0700, og ville i så fald skulle rigtig tidligt op….

Vi besluttede os for at smutte en tur der op, og lige se hvordan der egentlig ser ud. Så en søndag formiddag tog vi et S-tog til Hovedbanen, og derfra videre med et regionaltog mod Nivå. Det gik forbavsende hurtigt.

Vi startede, selvfølgelig, med at gå forkert. Nok fordi jeg brugte kortet på min mobil, og den valgte en rute til bil. Men vi fandt det da. Og det var en positiv oplevelse. Der er super hyggeligt, og meget fredeligt, hvilket egentlig var det vigtigste for mig.
Det er ligesom delt op i to – Byengen og Skovengen, eller grå og gule huse. De er ens indvendigt.

Efter at have lusket rundt i små tre kvarter, vendte vi snuden mod stenbroen. Denne gang fandt vi den rigtige vej, og det viste sig, at der faktisk er lidt smuk natur lige i nærheden.

Da vi var kommet hjem blev vi enige om, at dér vil vi gerne bo, så det er planen. Vi krydser fingre for, at vi kan flytte til sommer. Vi skal nok også lige have købt en bil først 🙂

Jeg havde tænkt virkelig længe over det, og i dag har jeg så taget beslutningen. Jeg har lukket min Facebook konto. Jeg prøvede at tænke tilbage på hvornår der sidst var noget, som jeg kunne bruge til noget. Altså noget vigtigt. Dét kunne jeg ikke. Og så brugte jeg alligevel alt for meget tid på det. Jeg vil sikkert savne den daglige kommunikation med venner og kolleger, men jeg tænker det kan klares uden Facebook. Dét kunne det ihf før 2009 🙂

Jeg har en lille håndfuld kolleger/venner som ikke er på FaceBook, og de lader til at klare sig fint uden. Så hvorfor skulle jeg ikke også kunne det?
Jeg ved ikke om jeg stadig kan bruge “Messenger”, men er det stadig muligt, vil jeg stadig bruge den. Jeg forlader ikke helt de sociale medier, men beholder både min Snapchat og Instagram.