Da jeg købte min Mac Studio var den ikke mit første valg. Faktisk havde jeg allerede købt en iMac Pro i USA. Jeg havde fundet en refurbed model hos OWC. Bestillingen var gået igennem og pengene var reserveret på mit betalingskort. Der var to ugers leveringstid, og jeg gik bare og glædede mig.
Og så var det, at jeg fik en mail fra dem. Bilen der skulle levere min iMac til deres depot havde været indblandet i et færdelsuheld, så den var åbenbart blevet smadret. De kunne få en anden i løbet af en måned. Se dét gad jeg jo ikke vente på, så jeg annullerede bestillingen.
Det endte så med en Mac Studio og en 34″ Dell monitor. Og jeg var skam også glad for maskinen. Hurtigste maskine jeg endnu har prøvet. Men allerede ved juletid sidste år begyndte tanken om en iMac at rumstere lidt i mit hoved. Og da Apple så opdaterede den med en M3 CPU tænkte jeg, at sådan en måtte jeg have på et eller andet tidspunkt.
Men jeg syntes alligevel den ser lidt fesen ud. Det jeg var interesseret i var 5K Retina display og gerne større end de 24″. Hos refurbed fandt jeg en iMac Pro med de rette specs, men den kostede mere end jeg egentlig var villig til at give for sådan en. I sidste uge vovede jeg pelsen og smed min Studio i Den blå Avis. Der gik ikke længe før det første bud kom. Det var så lige i underkanten af hvad jeg ville sælge for. Jeg tjekkede lige eBay for at se hvad de kostede dér. Og her var priserne mere rimelige – dyrt men rimeligt. Og jeg fandt en hos en Apple specialist i Tyskland til en rigtig god pris.
Tænke, tænke… Jeg kontaktede gutten fra Den Blå og hørte om vi kunne gøre det hurtigt. Han havde dårlig ryg og orkede ikke mere den dag. Men hvis jeg gad køre et smut til Frederikssund, kunne vi ordne det samme dag. Så fruen og jeg kørte en tur efter aftensmaden.
Jeg købte iMac´en samme aften, og satte min skærm til salg. Den blev solgt tre dage senere (til prisen). Min “nye” iMac kom i sidste uge, og jeg hentede den om lørdagen. Jeg havde ikke rigtig tid til at lege med den, men fik startet den op, logget ind på iCloud og sat min mail op osv.
Først i dag har jeg fået ordnet det sidste. Jeg var bange for den ville føles langsom ift. den gamle. Og det er den også, men stadig lynhurtig. Jeg har længe vidst at syntetiske benchmark er et godt værktøj til sådan “hvad kan den”. Men det handler mest om hvad man bruger den til. Jeg har kørt lidt Geekbench på den, og den kan snildt følge med en Apple M1 som er mere end rigeligt. Jeg legede lidt med billeder i Lightroom og det spiller maks.
Lige siden jeg så en iMac Pro første gang har jeg ønsket mig en. Den space grey farve er fantastisk, og min model mangler ikke noget: Intel Xeon 10 core / 20 threads CPU 3.0 @ 4.5 GHz 64GB DDR4 RAM 2666 (ECC) AMD Radeon Vega 56 (8GB) GPU 1TB SSD 5K Retina display
Bevares, den bruger et par sekunder mere på at starte op, og åbne Lightroom, men til gengæld ser den langt mere blæret ud når den gør det…
Som ekstra bonus har jeg droppet min bluetoothhøjtaler, da lyden fra de indbyggede højtalere er bedre.
Med et par måneders forsinkelse var dagen i går dagen, hvor jeg endelig skulle have mine høreapparater. Jeg var på Hillerød sygehus i starten af juli, for at få dem, men de havde (desværre) bestilt de forkerte – eller en eller anden havde fulgt den forkerte procedure. Det var ihf. den forkerte type der var blevet bestilt til mig. Jeg fik taget et aftryk af mit ene øre, og fik en ny tid allerede en måned senere. Altså i går.
Jeg kom lidt sent hjem fra arbejde torsdag aften, satte vækkeren til 0620, spiste lidt og så lidt NetFlix inden jeg krøb til køjs.
Desværre havde jeg ikke fået aktiveret vækkeren, så jeg vågnede 0812… Jeg havde en tid 0815. Panik!! Fandt nummeret frem til afdelingen og ringede. Som ved et mirakel havde de en aflysning kl. 0930 som jeg så fik. Efter et hurtigt bad og en ½ kop kaffe kastede jeg mig ud i min bil og kørte til Hillerød.
Jeg kom ind til en super flink dame, som tegnede og fortalte. Hun fik hurtigt sat mig ind i tingene og sat høreapparaterne på mig. Jeg fik hentet appen til apparaterne og alt var godt.
Jeg kunne slet ikke få armene ned. Vi fik aftalt en ny tid i okt til kontrol. Efter dét blev jeg løsladt, og gik ned til min bil. Efter at have startet slæden, var det første jeg gjorde, at skrue ned for musikken…
Da jeg kom hjem smed jeg en LP på, og måtte straks dæmpe volumen. Følelsen kan ikke beskrives…
Jeg parkerede mig selv ved spisebordet i stuen med en kop kaffe, og min MacBook Pro, og sendte besked til familie og venner. Kort sagt var humøret helt i top.
Men glæden var kort. Kort efter middag fik jeg besked fra trafikstyrelsen. Min heldbredsgodkendelse var indraget. Jeg blev sgu en smule sur, for jeg havde skam gjort opmærksom på jeg skulle have høreapparater 9/8-24. De bad om en journal fra hospitalet, og et audiogram som jeg så sendte til dem i går.
Jeg ved ikke helt om det er nok. Jeg var egentlig godt klar over det ville ske. I starten var jeg lidt nede over det, men kom til den konklusion at jeg ikke rigtig kunne gøre noget ved det, og må tage tingene som de kommer.
Reelt betyder det, at jeg nok skal køre som S-togs revisor indtil videre. Jeg satser dog på det hurtig kan komme i orden, så jeg kan starte på en frisk efter min ferie.
Nåh, det var et sidespring. Tilbage til høreapparaterne… De er fantastiske. Det er sgu som en helt ny verden der har åbnet sig for mig. F.eks. vidste jeg ikke at gulvet på første sal knirker lidt ved badeværelset.
De er meget diskrete og man lægger ikke rigtig mærke til jeg har dem på, med mindre man ved det. Den der halvstore gennemsigte plastikting sidder inde i selve øret. Lyden er lidt anderledes og det skal jeg lige vænne mig til. Bortset fra det er det super fedt.
Det ha længe irriteret mig, at de billeder jeg bruger i min indlæg kun blev vist som en “thumbnail”. Før i tiden kunne man bare trykke på dem, for at få dem vist i den i full size.
Jeg har netop lært, at man kan linke til billedet når indlægget bliver oprettet. Nu hvor jeg ved hvordan giver det mening og er faktisk ret simpelt.
Jeg har kun lige rettet de sidst tre indlæg, og skal huske at gøre det ordenligt for fremtiden. Slutter dette indlæg af med et billede, så du kan se hvad jeg mener. Tryk på billedet og det åbner i et nyt vindue. Tryk tilbage for at komme retur til dette indlæg….
Og det er ved at være godt tiltrængt. Jeg syntes jeg kører lidt på pumperne for tiden. Min tre-ugers “sommerferie” starter 2/9. Min kone har holdt ferie men har scoret en ekstra uge. Og da hun aldrig har været på roadtrip før, var det oplagt at give det en chance.
Mandag d. 2/9 starter vi Den sorte Bandit op sætter kurs mod Berlin. Her bliver vi til tirsdag morgen hvor turen går til Luxembourg.
Hun vil gerne se den amerikanske krigskirkegård, så det er planen, og så ellers et smut til Bastogne og besøge det berømte krigsmuseum. Og så er det jo oplagt at køre ud i Ardennerne og lige se mindesmærket for 101st Airborne
Onsdag eftermiddag kører vi retur til Berlin, hvor vi så bliver til lørdag formiddag. Hun vil gerne i Zoo, så det gør vi om torsdagen. Fredag er afsat til Sachsenhausen, Wannsee-villaen, og Teufelsberg. Hvis der er tid til det kører vi nok også lige ud til Det olympiske Stadion.
Vi skal naturligvis også ud og se de ting man bare skal se i Berlin. Da vi ankommer forholdsvis tidligt til Berlin om mandagen, har jeg allerede planlagt en gå-tur inde i centrum….
Jeg glæder mig helt vildt både til turen og til at holde lidt ferie.
Sidste år (tror jeg nok) købte vi nogle svævehylder til to Lego-biler. Jeg har egentlig aldrig været fan af svævehylder. Altså, det ser godt ud, men de kan som regel ikke holde til noget særligt. Og ganske rigtigt, så havde de svært ved at holde sig vandret med den tunge Batman Thumbler stående.
Og så passede de heller ikke så godt med de smalle rammer vi har til vores billeder. Så der skulle ske noget nyt, og jeg fandt nogle passende hylder i Ilva, som så kom i sidste uge.
I forgårs gik vi så igang. Ned med de gamle, spartle og male inden de nye kunne komme op.
Ud i skuret og hente diverse værktøj, og så ellers bare op med de nye…
Som forventet sidder de snorlige, og så var det bare at sætte “Tidsmaskinen” og Ecto-1 på plads…
Tilbage i 2019 smed jeg 30K efter en MacBook Pro 15 med Core i9 osv. Den kom med det elendige butterfly tastatur som Apple brugte på det tidspunkt. Et par måneder efter købet smed Apple så en 16″ MacBook Pro på markedet med det nye tastatur. Det var jeg faktisk ret sur over, og har vel egentlig været det lige siden.
Det var først for nylig jeg kom til at tænke på hvor meget federe det var med en lidt større skærm på en MacBook Pro. Bevares jeg havde da været mægtig glad for min iPad Pro. Den kom dog til kort, da jeg ville prøve at redigere nogle billeder jeg havde taget for en ven. Altså det gik da sådan nogenlunde, men det endte med jeg gik oven på og brugte min Studio.
Jeg begyndte så at kigge lidt på dba, og priserne var faktisk ikke helt så overdrevne som jeg havde regnet med. Så jeg kiggede hos refurbed, hvor de koster lidt mere, men kommer med 1 års garanti – og det kan vi li´.
Jeg havde fundet frem til, at det ikke nødvendigvis skulle være den nyeste (forskellen er minimal), men en 2021 model med M1 Pro, 16 GB RAM og 1 TB SSD. Og fordi jeg er mig, skulle den være i klassisk silver. Det havde de selvfølgelig ikke. D.v.s. det havde de, men så kunne jeg kun få den med 512 GB SSD, og det gad jeg ikke. Så det blev den allestedsværende Space grey. Set i bakspejlet er jeg alligevel glad for det, for den bliver hurtigt nusset i silver (har jeg set på fruens MacBook Air).
De “nye” maskine kom i fredags. Jeg kan faktisk ikke se den har været brugt! Og den er for vild. Næsten lige så mange kræfter som i min Mac Studio…. Og så med en 16,2″ liquid Retina XDR skærm. Kort sagt er jeg vild med den. Den er noget tungere og mere uhandy end en iPad, men det tænker jeg nok jeg overlever.
Inden vi drog på Roadtrip24 havde jeg besluttet mig jeg ville have bilen fra Ghostbusters, og planen var at jeg ville købe den i Lego store Prag.
Med lidt besvær fandt vi biksen, som viste sig at ligge i et butikscenter i udkanten af Prag. Og selve biksen viste sig at være noget af en skuffelse. For det første var den lille, og priserne var højere end hjemme i gode, gamle Danmark. Og de havde ikke det sæt jeg ville have. Jeg fandt så en ret fed Vikingelandsby, men blev enig med mig selv om, at jeg ikke ville købe noget bare for at købe noget. Det var bilen jeg ville have. Og den kostede faktisk næsten 300 kroner mere end i en dansk webshop.
Vi forlod biksen uden at købe noget, og satte kurs mod vores hotel. Min makker skulle lige ringe hjem (jeg havde ringet hjem tidligere) og vi aftalte at mødes på trappen foran hotellet. Da jeg havde siddet med min damper og ventet et kvarters tid, fandt jeg min mobil frem, og købte bilen hos Proshop. Dagen efter gav jeg besked til konen der hjemme, og hun lovede at hente den i pakkeshoppen til mig (sammen med to nye LP´er jeg også havde købt on-the-go).
Det hele stod klar da jeg kom hjem, og jeg begyndte mandag eftermiddag på bilen. Jeg brugte det meste af tre eftermiddage på den, og var færdig onsdag…. Super fedt sæt ❤️
Uge 20 var, igen, afsat til Roadtrip. Igen var det mig der stod for planlægningen. Vi havde selvfølgelig snakket om, hvad vi gerne ville se/opleve.
Mandag morgen kl. 0530´ ish mødtes vi i tivolis parkeringshus ved hovedbanengården. Vi fik hurtigt læsset min makkers gear over i min bil, og satte kursen mod Rødby Færgehavn. Ingen problemer. Vi kom i god tid til vores færge 0820…
Vel ankommet Tyskland startede vi med at køre i Fleggard, hvor vi købte Monsters, sodavand, køreslik, og pålæg til nogle hjemmebagte boller min makker havde med. Vi spiste frokost på en eller anden rasteplads på vej til Weimar. Vi ankom til vores hotel der nede sent på eftermiddagen, og fik hurtigt tjekket ind. Selvom Buchenwald, var lukket besluttede vi os for at køre der ud og tage lidt billeder, og bare kigge os lidt omkring. Pudsigt nok kunne vi komme ind i lejren, hvilket vi gjorde. Bygningerne var lukket og låst. Men det var en lidt vild oplevelse at have det hele for os selv.
Næste dag var vi der ude 0930 hvor de åbnede for det hele. Helt som ventet var det en fed oplevelse. Lejren er ikke lige så uhyggelig som Auschwitz vi besøgte sidste år. Vi var der ude i små 3 timer, og satte så kursen imod Herlingen, hvor vi fandt en fantastisk smuk kirke og kirkegård. Feltmarskallen ligger lidt for sig selv i et hjørne. Vi var der en times tid, og fortsatte så til Berchtesgaden. Vores hotel lå midt i byen omgivet af bjerge. Super fedt. Vi tjekkede ind og spurgte hvordan vi kom til Kehlsteinhaus, som vi ville besøge dagen efter. Det viste sig, at der var lukket pga. sne…. Se, dét var jo lidt af en streg i regningen. Hitlers Ørnerede, var ligesom grunden til var kørt så langt syd på i Tyskland. Godt skuffede smuttede vi ud i byen og fik lidt mad. Vi aftalte at køre så lang op i bjergene dagen efter, og så ellers tage den der fra.
Morgenmad ret tidligt om onsdagen. Kiggede lidt på kort over området og fandt ud af, at vi faktisk var ret tæt på Koenigssee, så vi besluttede os for at køre der ud, inden vi satte kursen mod Ørnereden. Selve søen ligger i et utrolig smukt område, som også er noget af en turistfælde. Vi vandrede lidt rundt, fik taget billeder og brugt lidt penge i en af de mange souvenirbutikker. Og så var det ellers videre mod Kehlsteinhaus. Vi fandt hurtigt den P-plads hvor busserne normalt ville køre fra. Der var ikke rigtig noget at kigge på, så vi fortsatte op i bjergene. Vi kørte indtil vi rendte ind i et betalingsanlæg. Vi snakkede med nogle andre turister som fortalte det gav adgang til panoramaturen. Vi betalte og kørte videre. Og lærte hurtigt det ikke var uden grund den hedder panoramaturen. Udsigte var fantastisk, og vi fandt også en flyveplads til modelfly. Vi var faktisk så tæt på Ørnereden at vi kunne se den med det blotte øje. Det gjorde lidt ondt, at være så tæt på, uden at kunne komme i mål…. Endnu en oplevelse rigere kørte vi ned ad bjerget og satte kursen mod Nürnberg. Det var en lang køretur, men vi fandt hvad vi søgte – Reichsparteitagsgelände…. Det havde været pragtfuldt vejr alle dage, men lige den dag var det virkelig varmt. Og området omkring Zeppelin stadion var ikke bare varmt, men meget varmt. Den der trykkende hede. Vi fik set hvad vi kom for, taget de billeder der skulle bruges, og gik en lille tur i området, inden vi svedende fik kæmpet os over til bilen. Med AC på fuld skrue fik tastet adressen på vores hotel i Prag ind i bilens Carplay, og kørte mod Tjekkiet, hvor vi godt trætte, landede lidt sent på aftenen. Hurtigt tjek-in og så ellers ud i byen og få lidt mad. Vi var tilbage på hotellet omkring kl. 23, hvor vi sagde godt nat, og gik til køjs.
Torsdag var vi igen tidligt oppe. Morgenmad på hotellet og så ellers ud til det sted hvor Heydrich blev offer for et attentat. Her mødte vi en ung fyr med samme interesse som os, så vi fik en lang snak med ham. Han var så venlig, at vise os (på en mobil), hvor kirken hvor attentatmændene blev dræbt lå. Det var egentlig ikke med i vores plan, men vi besluttede os for at køre forbi. Og det blev vi glade for, for det var (også) en fed oplevelse. Næste stop var byen Lidice, som nazisterne brændte ned som hævn for attentatet på Heydrich. Tiden gik virkelig hurtigt den dag, og vi fik faktisk lidt travlt. Vi skulle være i Berlin samme aften. Så vi sagde farvel til Lidice, og kørte mod Theresienstadt. Ikke helt uventet var der en masse mennesker. Vi fik lusket os ind imellem to guidede ture, så vi kunne gå på oplevelse lidt for os selv. Og så var det ellers mod Berlin hvor vi ankom halvsent på aftenen. Vi fandt hurtigt vores hotel, men brugte en ½ på at finde en parkeringsplads (dagen efter flyttede vi bilen til P-huset ved hotellet). Efter tjek-in gik vi ud til Thomas Eck, hvor vi bestilte bord til næste aften. Dernæst U-bahn ind til byen, hvor min makker kender et godt burgersted. Og dét var godt!!! Videre ind til centrum, hvor vi gik en lang tur. Vi er begge ret vilde med Berlin, og har set det meste før, men vi hyggede os. Vi kom igen lidt sent tilbage på hotellet.
Fredag havde vi en aftale kl. 1100 ved flaktårnet ved Humboldthain. Så efter morgenmad drev vi stille og roligt ind mod centrum og Gesundbrunnen. Vi havde billetter til Berliner Unterwelten. Det skulle vise sig at være en nærmest episk oplevelse på ca. 1 ½ time. Resten af dagen havde vi ingen planer ud over aftensmad hos Thomas Eck… Vi fik set en masse, og hyggede os egentligt bare med hinandens selskab. Vi skulle med færgen kl. 2230 dagen efter i Rostock. Men vi blev enige om, at satse på at komme med 1545… Vi tog tilbage til hotellet for lige at slappe af en times tid, inden vores middagsaftale. Vi fik ædt os igennem nogle mega snitzler hos Thomas Eck, og tog så ud til et eller andet latinerkvarter min makker havde læst om. Det viste sig at være en fuser, men vi fandt resterne af en gammel banegård og et sted med nogle fede plancher over det gamle øst -og vestberlin. Vi tog toget tilbage til Brandenburger Tor, og gik videre til Unter Den Linden, hvor vi hoppede på et tog til Zoologischer Garten. Her skulle vi skifte tog igen for at komme “hjem” til Bismarckstraße. Vi besluttede os for at gå hjem i det gode vejr. Det viste sig at være en dårlig idé. Ikke alene gik vi forkert, men der var også noget længere end vi lige havde regnet med…
Vi var tilbage ved midnatstid, og gik direkte i seng.
Lørdag sov vi længe og spiste morgenmad kl. 0800!! Herefter pakkede vi, tjekkede ud og kørte ud til det olympiske stadion. Ikke af nogen bestemt årsag, men fordi vi syntes det var et gensyn værd. Da vi begge holder meget af Rammstein, kørte vi bagefter ud til Trudelturm, som de har brugt som cover på deres seneste album. Og så var det ellers hjem. Vi kom til Rostock omkring kl. 1430, og kørte ind og holdt i kø til næste færge. Vi krydsede fingre for at vi kom med 1545 (den sejler hver anden time). Der var heldigvis plads til os… I danmark var det direkte til P-huset og læsse makkerens gear over i hans bil, og så eller hjem til Kokkedal. Her ankom jeg til rækkehuset kl. 2045 – 3.400 Km senere!!
Det var også på denne tur at mit fine Fuji X-T4 skulle stå sin prøve. Jeg tog 4-500 billeder på turen, og kameraet lever virkelig op til forventningerne.
Vi havde længe snakket om, at købe et amerikansk køleskab. Ikke vi har behov for sådan et, men det ser altså godt ud. Jeg mente jeg havde læst, at den forening vi bor i giver et tilskud på 6.000 til et nyt køleskab hvis man lader det står ved fraflytning.
Så jeg smed lige en mail til ejendomskontoret. Den var god nok, men ikke til amerikanske køleskabe. Hvis vi købte sådan et skulle vi selv opbevare det gamle, eller betale for et nyt ved fraflytning.
Det orkede jeg ikke, og det passede absolut ikke fruen her hjemme. Der var tilbud i WhiteAway, og de havde lige sådan et vi begge to godt kunne lide. Vi blev enige om, at købe det, og så ellers sætte det gamle til storskrald. Det nye kom to dage efter….
Så var alt jo godt i det lille hjem. Vores store datter skal flytte til maj, og hun snakkede om en gulvstander til hendes TV… Hvilket vi egentlig også havde snakket om på et tidspunkt. Jeg luftede så lige tanken om det der hed en stereobænk i gamle dage. Pudsigt nok var konen med på den, hvis jeg ellers kunne finde en der passede til vores stil. Med i planen var også maling af den ene væg her hjemme.
Det hele skulle være hvidt da væggen skulle males mørkegrå. Jeg fandt hurtigt en gulvstander. Det var lidt sværere, at finde en stereobænk, som så åbenbart hedder et vinylskab i dag. Eller det var nemt nok, jeg ville bare ikke give 3K+ for sådan en. Langt om længe fandt jeg en der var til at betale som vi begge kunne lide. At bestille…. Sammen med et par nye hylder. Det hele kom i løbet af et par dage.
Vi stod forholdsvis tidligt op i lørdags, og gik igang. Det tog længere tid end vi havde regnet med. Konen malede og jeg samlede “møblerne”. Vi klarede det uden de helt store problemer. Den ene af de nye hylder gik i stykker, da vi ville sætte den op i soveværelset. Og på en eller anden måde fik vi mast antennestikket – jeg har været i Jem & Fix og købe et nyt. Vi var færdige ved 19-tiden og smuttede på på pizzariaet og købte aftensmad.
Vi er super glad for resultatet. Den grå farve er så fed. Faktisk så fed, at jeg nok maler endevæggen oppe i hulen i samme farve. Der er maling nok tilbage. TV´et er kommet ned i den rigtige højde, og jeg kan stå op, når jeg skal smide en LP på. Det pissede mig lidt af, at den sidste detalje til det nye først kom mandag. Jeg hentede den samme dag, og satte den op.
Tirsdag formiddag kom der lige en gut fra ejendomskontoret og synede malerarbejdet, og i dag tikkede der lige 607 kr. ind på min konto.
Betaler jeg bare tilbage for de mange koncerter, fester og arbejde i et støjende miljø i min ungdom? Personligt tror jeg det er en kombination af det hele, eller også har jeg bare været uheldig.
I november sidste år, vågnede jeg op og kunne næste ikke høre på det højre øre. Jeg regnede med det var en prop, og ventede bare på det ville forsvinde. Jeg var også lige en tur forbi det lokale apotek og købe noget ørespray. Efter et par uger, hvor jeg havde googlet “pludseligt høretab”, og nær skræmt livet af mig selv, kontaktede jeg en ørelæge, og fik en tid i december.
Jeg kørte ud til ørelægen i Birkerød, hvor jeg fik taget en høreprøve, hvor han konstaterede jeg hørte dårligt på det højre øre. Han bestilte en scanning, som jeg så skulle tage til, og efterfølgende bestille en ny tid hos ham.
Der gik næsten to måneder inden jeg blev indkaldt til den scanning – på et privat hospital i Hellerup.
Et par uger efter var jeg tilbage hos ørelægen. Han startede med at smide en bombe… Jeg har noget arvæv i hjernen der nok skyldes en blodprop. En gammel skade jeg aldrig har mærket noget til. Så han ville godt have jeg bestilte en tid hos min læge, så jeg lige kunne få tjekket om alt var som det skulle være. Mine øre så fine ud, så han bestilte en tid på Hillerød sygehus som ville kunne hjælpe mig.
Humøret var i bund da jeg kørte hjem. Jeg fik en tid hos min læge, som ville have blodprøver. Bestilte tid i Hillerød, og så ellers atter en tur til lægen. Min kolesteroltal var en smule for højt, så hun har ordineret nogle piller. Jeg spiser en om dagen, og skal have en ny blodprøve i næste måned og så ellers til lægen igen for at tjekke om det har nedsat det. Alt andet var fint, så en bekymring mindre til mig.
Langt om længe ankom der en indkaldelse til Hillerød i min E-boks. Næsten tre måneder ude i fremtiden (vi er i slut januar 2024 nu). Jeg besluttede mig for, at det kunne jeg ikke vente på. Så jeg bookede en tid i et hørecenter i Hillerød.
Jeg tog der ud klokken halv nathue på en fridag. Endnu en høreprøve, og ingen hjælp at hente. Noget med taleforståelsen på højre øre, og høreapparat der skal sende lyd fra det ene øre til det andet. Det er åbenbart ikke noget de laver. Jeg fortalte så jeg havde en tid i Hillerød, og blev rådet til at bruge den, da de åbenbart er eksperter der ude.
Min verden styrtede nærmest i grus. Jeg skal helbredsgodkendes til efteråret. Og hørelsen er en del af det. Hvis jeg ikke kan helbredgodkendes kan jeg ikke fortsætte mit job som togfører i DSB.
Jeg ringede til min chef som fik mig beroliget. Det viser sig der er flere af mine kolleger der har dårlig hørelse og bruger høreapparat.
I går var jeg på Hillerød hospital. Super søde mennesker – efter at have været til en meget lang høreprøve er der nu bestilt høreapparater til mig. Jeg måtte selv bestemme farve. Jeg havde frygtet det var sådan nogle høreapparater som i gamle dage, men der er åbenbart sket en masse på dét område. De er super små, med Bluetooth og app til mobilen.
Desværre er der 2-3 måneders leveringstid – men det overlever jeg nok. Jeg er bare glad for der var en løsning til mig.
Hvis du er nysgerrig kan du læse lidt om dem jeg før lige her…..
